Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

245 bommen i en Afstand af ’ af Skaftets Længde, og paa mange tydsse Hammere træffer man endog kortere Prellbomme. Det rigtigste er, saa nøje, som muligt at bestemme, hvor Stodcentret ligger, og lade Løftningen skee ligeunder og Prellingen ligeover det Sted. Paa de nyere franste og engelste Hammere ligger Loftesredet, saavel som Prelstedet næsten saa tæt inde ved Hammerhovedet; som det kan skee med Beqvemmeiighed og serdvanligfr i en Afstand af Mere ligegyldigt er Længden af de paa hver Side af Hylsen liggende Stykker af Skaftet ved Stjerthammeren. For Trykker paa Hylsen er det fordeelagtigt, at Bagenden gjores saa kort, som muligt, men paa den anden Side vilde en meget lille Længde af Bagenden gjoce, at smaae Unojagtigheder i Nokkernes Længde og Place- ring vilde foranledige en storre Uregelmæssighed i Hammerens Bevægelse, end om Bag- enden var længer; man gjsr derfor Bagenden omtrent | Gang saa lang, som Forenden, dog er dette Forhold ikke constant; ved 24 Hammere, over hvilke Egen har leverer Conr srruttionstabeller, varierede Forholdet mellem f og TV> og var i Middelværdis 21:61. 1027. Paa Hammerflaftet er endnu anbragt ved Brysthammere Slidplar den for Angrebet af Lsftearmene og Stsdpladen for Anflaget mod Prellbommen, og Kappen og G j en ham mer en paa Stjerthammere. De første kunne lægges lose oiu fom et Halsbaand med Led, og hæftes ved den anden Side sammen med Kroge. Skulde dette Halsbaand ikke slutte, da driver man Kiler ind paa Siderne, saaledes at Pladen for; oven og forneden ligger fasi an mod Skaftet. Gjenhammeren gjores bedst fom en svær yg bred Ring, til hvilken underneden er fastnietet en forstaalet Jernknop af 1—2 Tømmers Gjennemsuit og foroven fastsvejset en Kappe af samme Bredde, som Nokkerne paa Hæve, ringen og af Lcengde f af Afstanden fra Hylsen. En saadan Gjenhammer vejer 60—100 K, øg kan fasikiles paa Hammerstaftet og tillige holdes ved 3—4 svære Holzr skruer gjennem Kappen. 4028. Det nærmeste Underlag for Hammeren og Vehiklet for dens Bevægelse ere Pandelejerne ved Pandehammerne og ved de andre Hammere Besserne, der igjen ere indlagte i Hammerstolen eller Hammerstillingen. Hammerstolen for Pandehammere har det ingen Vanffelighed at consiruere godt, da der ikke finder saa voldsomme Stod Sted ved den, søm ved de andre; den vanskeligste er Stolen til Bryst- hammere. En solid Construction af Stolen er i højeste Grad vigtig baade fordi Slaget er stærkere, naar Stolen er solid, og fordi en mindre Deel af Bevægerens Kraft da tabes til Sted og Rystelser, og endelig fordi en svag Consirnttion af Stoel fordrer ideligt Eftersyn og Reparation. Det er derfor sikkerligr en aldeles misforsiaaet Ökonomie, at