Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

247 at formindske Rivningsfladerne, en Knop, der ligger lige i Omdrejningscentret af Axen. Flere Detailler og Gjennemsnit findes hos Walter lime Partie PI. 18. 1030. Ulige mere compliceret er Constructionen af Stolen for Brysthammeren, hvilken næsten ikke uden en heel Deel Detailtegninger, som Pladsen forbyder at op- tage, lader sig gjore aldeles tydelig i alle sine yderste Detailler, angaaende hvilke jeg altsaa maa henvise til det oftciterede Værk, dog haaber jeg at det Væsentligste af Con- structionen vil kunne være tydeligt. Den Deel af Stolen, der er bestemt til at være Underlag for Prellbommen er allerede beskrevet i Art. 1015, saa at her kun behoves cm# talt den Deel, der er Underlag for Hammerens Bevægelser. Den nærmeste Understøtning for Hylsens Tapper ere, som allerede er bemærket, i Almindelighed de saakaldte Bosser eller fiirkantede Klodse af Stobejern eller Smedejern, i hvilke er eet eller flere Huller, i hvilke Hylsens coniffe Tapper kunne bevæge sig, og disse gjelder det da om ar ffnffe et fast Leje; men tillige saaledes at Beliggenheden af Hullerne kan forandres noget i alle tre Retninger Abeels for at kunne klemme Bosserne mod hverandre, naar Enderne siides noget, og deels for nt kunne i Omdrejningsplanen flytte Hammerens Omdrejningsaxe for at bringe den til at flaae paa det rette Sted og aldeles fladt paa Ambolten, og font Folge heraf deler sig den Deel af Stolen, der her skal omtales, i to Dele, den ubevæge- lige Deel, og den, der horer til Befæstningen af Hylsen. Den fasie Deel besiaaer af to Opstandere, der ere befæstede til hverandre saaledes, at de aldeles ikke kunne forandre deres indbyrdes Stigning, og ligefaa urokkeligt til et saa svært Underlag, at dette maa ansees som relativt ubevægeligt. Hovedformen af Opstandernes verticale Projection sees Fkg. 6248, hvor det da vil sees, at de ere bredere forneden, end foroven, saa de gaae ud med Fløje til begge Sider. De holdes til Tømmerunderlaget Underneden ved ko svære Støbejerns Stænger med Splitkiler ved d, der gaae under det tætte Bjælkelag k, i hvilken knn er ndsparet Plads for dem, og over Bjælkeværket, deels ved en lignende Tverstang c, deels ved Stangen a, og deels med et svært, bredt Fremspring langs de udvendige Sider, hvilket altsaa afgiver en bred Grundflade foroven, og ved hvilket de ere kilede fast til 2 over- liggende, mellem dem liggende svære Tommersiykker E, der ved Boltene e e tillige holdes til det underliggende Bjelkelag, saa at omtrent Halvdelen af Opstanderne er aldeles skjulte af Bjelkelagene. Ved deres Overkant ere de holdte sammen ved en svær Namme, der igjen holdes af en svær Stang a,, der kiles ti! ved Jernkiler. Da saaledes Stolen danner en urokkelig Forbindelse med det svære Bjelkelager, er det altsaa en Selvfølge, at den ikke kan zittre uden at tillige Tømmerværket maa zittre med, hvilket det paa Grund af sin svære Masse ikke kan ret meget. Desnden stiver og Prellbommen, der er