Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
248 fast bagtil, en heel Deel, saa at Stolen, der er stobt med Ribber paa Pdersiden paa flere Steder paa langs og paa tvers, næsten ikke kan bevæge sig. Udvendigt ere Opstanderne ikke eens, og heller ikke ere begge Bosser befæstede eens. Paa den Side, der ligger mod Vellen, er, undtagen for saa vidt der er siobt Ribber derpaa, Opstanderen flad. Paa denne Opstander er støbt, som Fig. B viser, et noget tykkere Fremspring q g paa den Side, der ligger mod Ambolten, hvilket har en stor fiirkantet Fordybning, der næsten er gjennemgaaende, men dog har i Banden saa megen Tykkelse, at Bossen derved hin- dres fra at gaae ud; i dette Hul fastkiles med tynde Jernkiler Bossen, der altsaa cr paa denne Side temmelig lidet flyttelig, men har 3 Huller, t hvilke efter Godtbefindende Hylsens Tapper kunne indlægges. Paa den anden Side kan den derimod flottes mere. Opstanderne have til den Ende to, flere Tommer fremspringende Consoler, der imellem sig lade en bred og dyb Fals, hvori kan indlægges et Stob ej er ns Stykke ff (Fig. C) af Form fom Fig. E og F vise i Profil og Plan, og hvori Bøssen s, (Fig. k') er indlagt og fastkilet med tynde Træekiler i en Fordybning; underneden dette lægges et lignende Stykke tort og haardt Træe i i. Saavel Trceestykket, som Iernstykket har et langagtigt Hul d dlZ i hvilket gaaer en Volt, hvorom de altsaa kunne drejes og hvorpaa de kunne flyde sig noget, saaledes at man baade med Veqvemhed kan indlægge Hammeren og flytte Bossens Hul lidt frem eller tilbage. De to omtalte Stykker holdes ved den anden Ende nærmest Bossen ved en Dcekplade mm (Fig. B og C), der ved Bolte pp med Djne og en Stang med Krykke, der er stukket igjennem den, holdes til Opstanderen. Ved at inddrive smaae Kiler mellem mm og ff kan man da klemme det sidste Stykke lidt til for at Hylsens Tapper skulle gaae stivt. Hullet v, kan trykkes lidt ved Hjælp af Træekiler 11 (Fig. C), der inddrives imellem Tungen f af Stykket f f 09 Consolerne g g og ved Kiler b b, der gaae gjennem et Hu! igjennem Opstanderen og hvile forneden paa Iernstangen aa, foroven paa Ryggen af Tungen paa ff, kan ff trykkes mere eller mindre op mod den vverste Consol. Det lader sig ikke nægte, at denne Construction af Stoel virkelig er sindrig og aldeles hensigtssvarende. Flere Detailler af Consiructionen findes hos Walter og Leblanc. 1031. Mindre compliceret er Consiructionen af Stolen til den Fig. 925 af- bildede Stjerrhammer. Den egentlige Stoel er siobt i et eneste Stykke, og besiaaer af 2 Piller AA, Fig. C, der ere forenede forneden med en Plade, der gaaer op i en om; vendt Bue saaledes, at Hammeren kan svinge over den, og foroven ved en Bue. Paa Siderne ere Pillerne stive ved Fremspring, hvormed de, fon: Fig. viser, ere forenede med de to lange Sidestykker BB, mellem hvilke paa Midten det ovenfor omtalte i en