Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

249 Plade opgaaende Tvcerstykke og Sidestykkerne og derved da tillige hele Stolen ere boltede fast til en underliggende Tommerramme H,, der siden nærmere stal blive omtalt, ved svære Bolte, der ere synlige i Figurerne; i den ene Overkant af Træeunderlaget er er Indsnit, hvori Pladen ligger. Af Bosserne er den ene ved o simpelthen indlagt i en Fals paa Siden af den ene Pille, og paa alle Sider, saavel paa Bagsiden som foroven og neden, hvilende paa Kiler af Trcee. Paa den anden Side ligger den i et svært Stykke Stebejern med Hoveder, hvilket ligeledes indskydes i en Fals paa Indersiden af Pillen. Bag dette Stykke, samt over og under det ligger Træekiler; ved dets Ender ere paa begge Sider inddrevne imellem Hovederne og Pillerne svære Kiler af Træe og Stobejern, ved hvilke det kan skydes noget frem og tilbage. Flere Detailler findes afbildede og beskrevne hos Leblanc og Walter. 1032. Ambolten har en li'gesaa forffjellig Form som Hammeren, og er lige, som den enten af Stebejern eller af Smedejern med forstaalet Bane. I Almindelighed har Amboltens Bane en saadan Form, at Hammeren kan med sin hele Bane ligge an mod den; men dog træffer man og, at dette ikke er Tilfældet, saasom ved Rundjernshammere, Norhammere o. s. v. Scedvanligst ligger Amboltens Bane horizontal; men ikke sjelden gjor man den dog, for ar nndgaae at gjsre den saa hej til saadanne Arbejder ved hvilke Smeden arbejder staaende og kun har kortere Stykker at bearbejde, lidt ffraae, og lader da og Hammerbanens Underflade ligge skraat. Det kraftigste Slag er altid det, der skeer faaledes, at en lodret Linie fra Banen gaaer tillige lødret gjennem den Linie, der kan trækkes fra Hylsens Centrum til Hammerens TyngdepUnkt. Næsten alle større Am- bolte gjores af Stebejern; de mindre af forstaalet Smedejern; men i de fleste Tilfælde er der sikkerligt Fordele ved at bruge Smedejern, da Smedningen selv ved Maflinhammere er mindre trættende for Arbejderen, og maaffee endog fordrer mindre Krast, da Hammeren af en forstaalet Smedejernsambolt faaer en Deel af Kraften tilbage ved Amboltens større Elafticitcet. Jo større Modstand, Ambolten har mod at bevæge sig i Slagets Retning, jo sisrre, og jo mere elasiiste; men tillige jo mere Uforanderlige de Masser ere, paa hvilke Ambolten hviler, desto kraftigere virker og Slaget, saa at Maaden at undersiotte den er en Ting af yderste Vigtighed. I ældre Tider indsatte man Ambolten ligefrem i en svær Klods, og lagde undertiden et Underlag af Tougværk under dette; men enten maatte man have betydeligt store Ambolte, hvilke kostede mere, eller og man bestandigt var Udsat for, at Ambolten arbejdede sig ned i Træet, og desuden gav det bløde Underlag efter saale- des, at Ambolten snart kom ud af sin rigtige Stilling; derfor bruger man nuomstunder næsten altid at indsætte Ambolten i en sveer Stsbejerns?Klods med en meget bred Grund- (32)