Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

250 flade der kaldes C ha bøtten eller Ch a b o tsty kket, og at bolte denne fast paa Træe. Ved mindre Ambolte befæster man da Ambolten i Chabotten ved en Bolt, der gaaer igjennem et Hul i begge. Undertiden lcrgger man en Blyplade paa Vlinden af Fordyb- ningen i Chabotten og een under Brystet paa Ambolten for at faae en bedre Berøring. Trceeunderlaget eller Amboltklodsen eller Amboltstokken, gjores i Almindelighed bedst af Endetræe, der, hvis Grunden ikke er god, stilles paa nedrammede Pæle, og ved Vjelkeforbindelser, der tillige ere i Forbindelse med Funderingen for det øvrige Hammer- værk, holder man det Hele urokkeligt. Der kan neppe anvendes Omhu nok paa at skaffe Hannnerambolten et fast Leje, og kan man ikke faae svært Træe til Amboltklodsen, maa man ved svære Jernbolte forene flere afhøvlede og sammenpassede Bjelker til een Masse. Anmærkning 1. Paa Ambolten anbringer man som oftest den saakaldte Gaf/ fel, eller en Stive, der kan drejes op under Hammerffafcet saa hojt, at dette ikke kan gaae saa langt op eller ned, at Loftearmene kunne faae det fat, hvorved man da kan sætte Hammeren fra saaledes, ar den ikke flaaer, om og Vellen gaaer forbi. Ofte har man kun et Stykke Træe, som -man sætter under. Anmærkning 2. Ved Ambolte til at smede lange tynde Stykker bruger man ofte mellem Ambolten og Stolen at lægge en Buk af Træe, der bærer en Zernplade, som omtrent gaaer i Forlængelse af Amboltbanen, eller noget ffraat nedad, og paa hvilken den Ende af Jernet, der er hamret, kan hvile uden at boje sig; 'ofte sætter man kun saaledes, som paa den Fig, 625 afbildede Hammer findes, ved in n en Opstander af Zern med en Arm ud. 1033. Af Vigtighed for at Hammerstolen kan blive staaende lodret og ube- vægeligt-, samt alle Hammerværkets Dele beholde deres indbyrdes Stilling er det, at alle hvile paa et stærkt Fundament. Sædvanli'gst lægger man da en Grund af Tommerr værk og Muur, hvortil alle Dele er fast forbundne. Constructkonen af saadanne Fundar menter henhsrer egentlig snarere i den Deel af Archikecturen, der angaaer Opførelsen af Fabrikbygninger, end i Maffr'nlæren; da imidlertid de afbildede Hammervcerker give Exempler paa gode Fundamenter, saa kunne vi maaflee med nogle Ord omtale ogsaa deres Construction. Naturligviis maa Eonstructionerne af dem afhænge af Grunden, hvorpaa Hammerværket opstiges, og faaer derefter og paa en Maade en forskjellig Be- stemmelse. Er Grunden aldeles solid, saaledes fom Klippegrund, da har Funderingen nærmest til Hensigt at holde de forskjellige Dele af Hammerværket fra at vige ester Siden fra hverandre, og da bruger man et Nistværk; skal derimod Fnndamentet hvile paa