Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

251 hadere, ffjsndt forresten solid Grund, da maa man tillige see til at give Fundamentet saa stor Masse, at det kan optage Zittringerne, som Jordsmonnet ikke kan modstaae, for herved at skaane Bygningen, og er det endelig blod Grund, da maa man og forhindre Jndsynkning af Grunden. Alle de her afbildede Hammerværker- maa antages at ligge paa meget solid Grund, da der flet ikke er anvendt Pillotering. Grunden til Pander hammeren er dannet af svære Bjelker, der ligge krydsviis over hverandre saaledes, at det Hele danner een eneste svær Masse Træe, der hviler paa Steenblokke, og ved gjenr nemgaaende Bolte er forbundet sammen og med Hammerstoel, Hammervelle og Ambolt. Grunden til Brysthammeren er lettere, og bestaaer kun af et temmeligt udstrakt Ristværk, der forener Amboltklods og Hammerstoel; paa Stykket LL hviler den massive ©toel for Hammervellen, der tillige er boltet fast. Ved Stjerthammeren er Fundamentet sværere og bestaaer deels af Tommer deels af Muur. Det bestaaer af en Tsmmerkasse, der er fyldt med Muur, Tømmerværket er holdt sammen tillige ved svære Iernbolte, og paa samme Maade er og Hammerværket gjort fast til det oberste Tommerlag. Flere Afbkl- dinger og Beskrivelser over Fundamenter til Hammervcerker kunne findes hos Ninmann, Walter og Leblanc, Blmnhof o. fi., hvis Skrifter allerede forhen ere citerede. Andet Napitel. Organer til at give Legemer forskjellige Former, der dog kunne henføres til samme Grundforrn. 1034. De i foregaaende Kapitel omtalte Organer kimne uden Forandring af Organet give Legemet, der paavirkes, forffjellige Former eftersom man stillede delte forr stjelligt og det temmeligt uafhængigt af dets tidligere Form. Vi have en anden Klasse nf Organer, der vel ere mere afhængige af Legemets oprindelige Form; men dog ikke ere bundne til kun at modificere denne, uden at kunne væsentligt forandre den. Disse kunne da saaledes, fljondt de have Adskilligt tilfælleds syavel med de i forrige Kapr> tel omtalte, som med de, der ville blive Gjenstanden for næste Kapitel, henhøre til en særegen Klasse og folgelig afhandles i et særegent Kapitel. Af saadanne Organer haves ikkun faae, der indffrænke sig for Bearbejdningen af ikke blsde Legemer, til Valser værker og T rækværk er, hvis Forstjellighed næsten ikke bestaaer i den Forandring, som de foranledige af Legemet; men mere i Maaden hvorpaa de virke. For bløde Le- gemer haves nogle flere, af hvilke dog kun enkelte fortjene specielt at omtales, da de for vort Ajemed ere nvigtige. (32*)