Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

252 §. i. 1035. Tænker man sig, ar to Legemer dreje sig omkring faste parallels Axer, faa vil der, det Tilfælde undtagen, at de ere aldeles cirkulairt cylindriske, dreje sig om Cirklens Centrum og tangere hverandre, væve en Afstand imellem dem, saaledes at deres Overffjæringer med en Wan gjennem begge de parallele Axer ere to Linier, der ikke falde sammen. Ere Valserne Omdrejningslegemer, da ville hine Linier kunne være con# slanke og de samme i enhver Stilling af Cylinderne; ere de ikke begge Omdrejnings- legemer, da vil enten den ene eller den anden Linie forandre sit Sted og den Flade, der begrcendses af dem og Overfljceringen af to Omdrejningsplaner med den gjennem Axerne lagte Plan, vil altsaa være variabel. Begrcendses Legemerne af en Overflade, der er saaledes, at Overstyringen med enhver Plan gjennem Omdrejningsaxen er den samme Linie, saa vil altsaa Figuren af den Overflade, der dannes af de overbærende Linier, kun variere med Hensyn til de to Liniers Afstand fra hverandre. Er Overffjær ringen af Legemernes Overflade en ret Linie, der er parallel med Aperne, da ville altsaa alle Punkter beholde samme Afstand fra hverandre; er den derimod en krum eller en brækket Linie, da kunne Afstandene paa visse Steder være = O, og altsaa den Figur, som dannes af de forhen nævnte Linier, faae om ikke just enhver Figur, saa dog hsjsi forffjellige, og tillige enten en constant for enhver Stilling af de omdrejende Legemer, eller variabel efter en hvilkensomhelsi Lov, eftersom man giver disse denne eller hun Form. Det vil endvidere og indsees, at hvis man meddeler Legemerne en Omdrejning om deres Axe saaledes, at de gaae om i modsat Retning ligesom et Par Tandhjul, der gribe ind i hverandre, saa ville Legemerne, hvis de ikke ere saa glatte, at'deres Friction med det Stykke der stal bearbejdes, bliver alt for ringe, fatte, hvis man skyder næsten ind under dem et Legem, der ikke er meget tykkere, end Afstanden mellem begge, og bestan- digt trække Legemet ind under sig. Cr Valsernes Omdrejningsaxe fast, saa vil Legemet ikke kunne gaae igjennem, undtagen dets Gjennemsnit forandrer sig saaledes, at det bliver ligt den Afstand, der til enhver Tid er mellem de omdrejende Legemer, og hvis disse drejes med en tilstrækkelig Kraft, for at faa Arbejdsstykket igjennem, ville de altsaa tillige forandre dets Form saaledes, at dets transversale Gjennemsnit er blevet ligt Af- standen mellem de omdrejende Legemer til enhver Tid, og altsaa Gjennemsnittet være overalt det samme, hvis disses transversale Gjennemsnit er nøjagtigt en Cirkel, hvis Centt'UM er Omdrejningsaxen; men i andre Tilfælde et paa de forskjellige Steder forskjelr ligt Gjennemsnit eftersom Valserne have staaet paa den Tid, Gjennemgangen flette.