Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

253 1036. Dette er Principet, der ligger til Grand for de saakaldte Valse, værker, der benævnes saaledes ester Valserne eller de omgaaende Legemer, der virke til Strækning. Scedvanligst findes i et Valseværk kun 2 Valser, af hvilke den ene kaldes Undervalsen, den anden Overvalsen; dog har man og, som siden stal omtales, nogle med 3 Valser, af hvilke den midterste da kaldes Midtervassen. Valserne have, som allerede er bemærket, en forskellig Form af deres Overflade, der kaldes Valseba- nen, og benævnes derefter ligeledes efter det bestemte Brug, hvortil de ffulle anvendes, forffjelligt. Ere Valserne aldeles cirkulairt cylindriske med samme Cirkel overalt, saaledes som Fig. 628, da ville de altsaa give Legemet et rectangulairt Gjennemfnit, og kaldes da Pladevalser eller Blikvalser, eller eftersom de ere bestemte til nærmest at ffulle frembringe Formen eller at give Overgaden dens rette Glathedsgrad, Grovvalser og Gla tvalser eller ved den storsie Glathed Pol ervalser. Er Gjennemsnittet et Om- drejningslegem af et Gjennemfnit af brækkede Linier, saaledes som Fig. 628, da kaldes saadanne Valser S tang val ser (Qv ad ratvalser) eller analog med hvad ved Blik- valser er sagt, Prcrpareervalser og Calibervalser. Er Gjennemsnittet saaledes, at Hullerne mellem Valserne blive runde, da kaldes Valserne Boltvalser, eller naar Hullerne ere under | Tomme, Traadvalser, og er endelig Gjennemsnittet saaledes, at den ene Valse gaaer ind i den anden, da kaldes saadanne Valser, Valser til flade Stænger, eller Fladvalser, Baandvalser o. s. v. Er Gjennemsnittet ikke et Omdrejningslegem, men Valsernes. Gjennerusnic ere excentriske, da kalder man dem excentriske, hvilke altsaa ville give et bølgefornrigt Gjennemsnit. Ere Valserne vel i deres Grundform cirkulaire Cylindre, men have efter deres Længde Nender, da kaldes de cannel erede eller og riflede. Have de endelig indffaarne Fordybninger, eller frem- siaaende Ophsjninger paa Cirklen, kaldes de Facon val ser og benævnes efter deres forstjellige Bestemmelse forffjelligt. Have Valserne kun lidt dybt gaaende Fordybninger for at frembringe Forziringer, kaldes de De s sein val ser. Da Valserne i Alminde- lighed ere tykkere, end de behove at være ved Enderne for ikke at bryde, saa gjor man dem i Almindelighed, for at formindffe Frictionen, ved Enderne tyndere, og disse tyndere Stykker er det, at man kalder Halsene. Disse dreje sig da i Pander, der igjen ligge i et Gestell, der er Vehiklet for Valsernes rigtige Omdrejning, og kaldes Stolen. Ere Endestykkerne af Stolen saaledes, font i Fig. 629, siebte i eet Stykke, eller i det mindste begge de opstaaende Stykker deraf og de i nederste Forbindelse mellem dem, kaldes en saadan Stoel en Opstanderstøel eller Dokkestoel; hvis derimod, som i Fig. 630, de opstaaende Dele ere for sig og afdrejede, kaldes en saadan Stoel en Pilarstoel.