Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
, 254 Den oberste Deel as Stolen, der forbinder begge de opstaaende Stykker, efter vel endog alle 4 kaldes Kappen eller Kronen. For at kunne tillade Valserne at fjerne sig mere eller mindre fra hverandre, understøttes enten Obervalsen eller og Undervalseu saaledes, at dens Pander kunne flottes, og det hertil tjenlige Hjælpeorgan kaldes da Valse stil lin gen. 1037» Hvor simpelt et Organ, Valseværket, end er, saa kan man dog ikke give nogen egentlig Theorie for dets Virkningsmaade, eller forud bestemme hvor stor en Actionsnicengde givne Valser under givne Omstændigheder confumere, da man hverken med Nøjagtighed kan bestemme de Tryk, fom det, der trækkes igjennem Valserne, udøver mod dem eller det Tryk, fom Halsene lide, eller Frictionscoefficienten ved de stedfindende enorme Tryk. Jeg fjender ingen Undersøgelse angaaende Theorien for Valsers Virkning, der fortjene Opmærksomhed. Egen*) har givet nogle Undersøgelser desangaaende; men for ot komme ril det Resultat, til hvilket han kommer, nemlig, at Modstanden for Valsers Bevægelse fortrinsviis afhænger af den Volumensforandring, som Valserne frembringe, behoves neppe lange Regninger. Jeg seer heller ikke, hvorledes en saadan Theorie ffulde opstilles, da vi næsten aldeles ikke kjende Virkningen af stærke Tryk paa Legemer, saa at det er umuligt at bestemme, med hvilket Tryk Valserne trykkes fra hverandre eftersom Forandringen af Tykkelsen er, eller eftersom Legemet, der valses, forandres i Længde, Bredde og Tykkelse, eller eftersom Valserne have forskjellig Figur o. s. v. Der lader sig da angaaende Valserne ikke egentlig give andet, end en raisonerende Beskrivelse af de forffjellige Constructioner af deres Detail, med hvilke man i Praxis har fundet sig bedst tilfreds, og en Angivelse af den Krast, som Erfaring har givet, at der behøves for under de sædvanligst forekommende Omstændigheder at drive et Valseværk af en vis Størrelse. ' §. 2. 1038. Valsernes Vægt og Dimensioner saavelsom deres Figur afhænger naturr lkgviis aldeles af det Brug, der skal gjsres af dem; man har Valser, hvis Længde er fra 6—8 Tommer til lige saamange Fod; Valser, hvis Diameter er 2 Tommer og andre hvis Diameter er 3 Fod, saa at Vægten kan variere fra 10—12 Æ, til 8—9000. Jo tyndere Valserne ere, desto mere strække de i Længden uden at sammentrykte, og jo større Diameter de have, desto mere sammentrykke de og strække i Bredden; dette Resultat af Erfaring lader sig og bekræfte ved Raisonnement. Io kortere og tykkere Valserne ere, desto mindre krumme de sig ved Brugen og desto nøjagtigere give de Legemet den Tykkelse, som Afstanden *) 1. c. p. 128.