Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
, 254
Den oberste Deel as Stolen, der forbinder begge de opstaaende Stykker, efter vel endog alle
4 kaldes Kappen eller Kronen. For at kunne tillade Valserne at fjerne sig mere eller
mindre fra hverandre, understøttes enten Obervalsen eller og Undervalseu saaledes, at dens
Pander kunne flottes, og det hertil tjenlige Hjælpeorgan kaldes da Valse stil lin gen.
1037» Hvor simpelt et Organ, Valseværket, end er, saa kan man dog ikke
give nogen egentlig Theorie for dets Virkningsmaade, eller forud bestemme hvor stor en
Actionsnicengde givne Valser under givne Omstændigheder confumere, da man hverken
med Nøjagtighed kan bestemme de Tryk, fom det, der trækkes igjennem Valserne, udøver
mod dem eller det Tryk, fom Halsene lide, eller Frictionscoefficienten ved de stedfindende
enorme Tryk. Jeg fjender ingen Undersøgelse angaaende Theorien for Valsers Virkning,
der fortjene Opmærksomhed. Egen*) har givet nogle Undersøgelser desangaaende; men for
ot komme ril det Resultat, til hvilket han kommer, nemlig, at Modstanden for Valsers
Bevægelse fortrinsviis afhænger af den Volumensforandring, som Valserne frembringe,
behoves neppe lange Regninger. Jeg seer heller ikke, hvorledes en saadan Theorie ffulde
opstilles, da vi næsten aldeles ikke kjende Virkningen af stærke Tryk paa Legemer, saa
at det er umuligt at bestemme, med hvilket Tryk Valserne trykkes fra hverandre eftersom
Forandringen af Tykkelsen er, eller eftersom Legemet, der valses, forandres i Længde,
Bredde og Tykkelse, eller eftersom Valserne have forskjellig Figur o. s. v. Der lader sig
da angaaende Valserne ikke egentlig give andet, end en raisonerende Beskrivelse af de
forffjellige Constructioner af deres Detail, med hvilke man i Praxis har fundet sig bedst
tilfreds, og en Angivelse af den Krast, som Erfaring har givet, at der behøves for under
de sædvanligst forekommende Omstændigheder at drive et Valseværk af en vis Størrelse.
' §. 2.
1038. Valsernes Vægt og Dimensioner saavelsom deres Figur afhænger naturr
lkgviis aldeles af det Brug, der skal gjsres af dem; man har Valser, hvis Længde er fra
6—8 Tommer til lige saamange Fod; Valser, hvis Diameter er 2 Tommer og andre hvis
Diameter er 3 Fod, saa at Vægten kan variere fra 10—12 Æ, til 8—9000. Jo tyndere
Valserne ere, desto mere strække de i Længden uden at sammentrykte, og jo større Diameter
de have, desto mere sammentrykke de og strække i Bredden; dette Resultat af Erfaring
lader sig og bekræfte ved Raisonnement. Io kortere og tykkere Valserne ere, desto mindre
krumme de sig ved Brugen og desto nøjagtigere give de Legemet den Tykkelse, som Afstanden
*) 1. c. p. 128.