Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

255 mellem dem er, naar denne bestemmes efter deres Form og Afstanden mellem Valsernes Centre, saa at man ikke bsr, hvis det kommer an paa Nøjagtighed, gjore Valser lætigre, end højst nødvendigt er. Jeg stal siden angive de courante Dimensioner af de forfljellige Valser. 1039. Formen af Valserne er, som allerede er bemærket, højst forskjellig, vi ville betragte nogle af de vigtigste; Valser til for det grove ar udvalse Metaller, der enten flulle være til Plader, eller siden klippes i Stykker for at gjores til Stænger eller saar kaldte Pr cep are erv a l ser og Grovvalser ere cirkulair cylindriffe og have en Tykkelse af 16—18 Tommer, og en Længde mellem Halsene af 3|—Fod. Disse Valser maae være aldeles concentriffe og runde; men behøve ingenlunde at være glatte; ja bet er endog, for at de ffulle bedre trække, hensigtsmæssigt, at de ere rue, saa at man endog, hvor det kommer an paa at danne siden nøjagtige Blik, har fundet sin Regning ved fiint at c at nelere dem, og ved Præpareervalser at give dem en lille Kant paa det Sted, hvor de skulle forst fatte. Aldeles circulakrt cylindriffe ere ligeledes Blikvalser; de have en Diameter af 20—30 Tommer, og en Lcrngde efter Størrelsen af det Blik, der stal udr valses, af 5—7 Fod, hvilket vel og er det længste man har brugt, selv til Valserne for Kobberblik. Disse Valser maae være nøjagtigt afdrejede, centrerede og slebne, hvis de ffulle kunne give nøjagtige Blik. Ligeledes cylindriffe ere Plattervalser og Poleer- val ser, der i Almindelighed ere betydeligt mindre, og de saakaldte Platvalser, der, da de kun ere bestemte til at fladtrykke Traade, kun ere 3—4 Tommer i Gjennemsnit og 6 Tommer lange. Med inddrejede Ringe ere Valser til Stænger og Bolte; ffulle Gjennemsni'ttene af Stængerne være qvadratiffe eller runde, da ligger, som den ene Deel C af Fig. 629 A viser, Halvdelen af Jndsnittene i den ene Valse og Halvdelen i den anden, saa at de kun stode sammen med deres ffarpe Kant; flal derimod Gjennemsnittet være rectangulairt, da dannes Mellemrummene saaledes, at Fordybningen ligger heelt i den ene Valse, i hvilken den begrcendses af en Ophojning paa den, hvori Fordybningen for Stangen ligger, saaledes fom Cx viser. Sædvanligst har man i Valseværker, der gjore flade Stænger, eet Par Valser, i hvilke findes den fsrste Art af Jnddrejninger, som alle Stænger eller Kolber maae passere, og siden scerffildte Valser i en anden ©toel, i hvilke findes Fordybninger til de mindre Qvadratstænger og andre igjen, der ere indrettede til Valsning af flade Stænger; her ere begge Valser til fladt Iern forenede i eet, for at kunne udvalse dem ved een Hede fra den oprindelige Form til den endelige, hvilket ikke saa godt lader sig gjore naar Valserne til Grovvalsning og Fiinvalsning staae hver paa sit Sted. Har man Valser allene til Grovvalsning af Stænger, da behove disse ikke at være afdrejede; men kunne endog med Fordeel være rue. Sædvanligst er den største Aabning paa Grovr