Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

9 og i alt Fald er det og muligt at placere Vognen paa en Iernbane, og saaledes flotte den tilligemed Byrden, hvilket dog ikke er Bestemmelsen af de her afbildede Hjnl. Paa Klodsen er anbragt Taplejet g for en Vinkel agb, der er forbundet ved en Tværstang foroven for at holde den stivere sammen, og med endnu to andre Tværstykker paa Midten. Paa det nederste er anbragt en Svingle n, paa hvis Axe sidder et Drev m, der griber ind i et Hjul, hvis Ape h har sit Tapleje i det midterste Tværstykke, og tillige fører et Drev, der griber ind i den med Tænder forsynede Vue cfd, der er anbragt paa Under- stykket. Det vil da være indlysende, at naar der drejes paa Svinglen n, da vil Punktet» bevæge sig aldeles paa samme Maade, som øm Tandbuen havde været anbragt paa Vinr kelen og Drevene paa det nederste Stykke. Foroven har Vinkelen ved a en Blok; læg; ger man da, naar Venet ag ligger lavt nede, et Toug over Skiven i den ene Blok, under Kanonen over den anden Blok, igjen under Kanonen, og derpaa binder begge Ender af Touget sammen, saa kan man løfte den, ved at dreje saalcenge indtil Benet ag staaer saa rankt, som man behøver. Længden af Benene maa naturligviis bestemmes ved det Udlæg, eller den Afstanden fra o, i hvilken Perpendikulakren fra a maa være; øg Bredden derved, at Forenden af Lavetten kan flydes ind mellem begge Tandbuerne. Er Undersiykkerne e d ikke svære nok, maa ved d lægges en tilstrækkelig stor Modvægt. Anmærkning. Det forekommer mig, at denne lille Maskine ved mangfoldige Lejligheder saasom til at lofte Steen paa en Steenvogn o. s. v maa kunne væve sarder les brugbar; det eneste, der kan siges imod den, er at Byrdens Moment er variabelt, naar Svinglerne ligge saa lavt, at Virkningen paa den bliver mindst. Det lod sig mudr lertid, uden væsentligt at forandre Principet, gjsre, at gjsre Moment constant, ved at lægge paa hvert Sidestykke en Cirkelbue fra g som Centrum uden om ab, og lade Trid/ ferne a vare anbragt paa en tilstrækkelig stærk Kjetting og man havde da kun den For, anderlighed, der hidrørte fra Svinglens Stilling, tilbage; men denne har kun lidet at be, tyde, da Organet ikke er bestemt til at skulle lofte gjennem sterre Hojde, end 4—5 Fod saa at Svingleaxens Hojde ikke forandrer sig mere, end 1—U Fod. §. 2. 846. De i forrige §. omtalte Organer kunne i det Højeste med Fordeel lofte 4—5 Fod; noget større Løftning kan frembringes ved Hjælp af den i Art. 654 beskrevne Vinde, der kan bruges enten til dirette at lofte, hvis Axen er anbragt tilstrækkeligt hsjt over Byrden, naar Axen ikke er saa host oppe, eller gjennem et Toug eller en Kjede, der (2)