Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

259 jeg ikke antager det nødvendigt at lade afbilde, da man saa let kan forestille sig deres Form. Slige Valser ere i Almindelighed temmeligt korte, da man fom oftest i gandste faae Indffjceringer kan tilstrækkeligt successivt forandre Legemets Form fra den oprindelige til den, fom det endeligt stal have. Desseinvalser til Presning af Borte odl. ere fom oftest smaae, og drejes med Haandkraft; enten indeholder den ene Valse Desseinet for- dybet og den anden er glat, eller den ene er fordybet og den anden ophøjet; om det sidste Tilfælde vil siden blive talt. 1040. Valsernes Materiale er forffjelligt efter deres forffjellige Brug. Scedr vanligst ere de massivt støbte nf Jern, øg afdrejede eller afsiebne, hvis det ikke er forbed? ngtigere at have den vue. Io haardere og jo mere egale i Massen de kunne være, desto bedre, da de saa bedre beholde deres Figur; Halsene maae naturligviis ikke være haarr dere, end at de ikke blive ffjsre, hvilket gjor Støbningen af Valser til et vanskeligt Stykke Arbejde saaledes, søm i Technologien vil blive omtalt. Valser, der skulle give en hsj Grad af Politur gjores enten heelt af Staal, der da hærdes med Undtagelse af Tapperne, eller af Iern belagt med Staal; disse kunne naturligviis ikke bruges ti! at valse glodende Metaller; men kun til Koldvalsning. Af Valser til Valsning af Tøjer, eller saakaldte A pr preturvalser, gjores den ene af Klokkemetal, den anden af Papirfkiver der ere stukne paa en svær Stang, paa hvilken de ere fastpressede med svære Mottrikker, og derefter afdrejede; oste er Metalvalsen huul for at kunne opvarmes med en Volt eller med Damp; Desseinvalser gjores ofte ligeledes den ene af Messing og den anden af Papir. Da imid- lertid disse Valser ikke specielt vedkomme vort øjemed, vil jeg ikke videre omtale dem. §. 3. 1041. Valsernes Halse, der ved større Valser scedvanligst ere 8—10Sommer tykke, dreje sig i Pander, der scedvanligst ere for stsrre Valser af Stvbejern; men forede med Klokkemetal for at formindske Friktionen og Afstivningen. I den senere Tid fore- trækker man ved svære Valser, istedetfor at lægge hele Pander, at indsætte Bakker af Metal i Stobejernet, saaledes som sees ved g h i k Fig. 629 C, hvilket deels staffer bedre Plads for Smørelsen, deels koster mindre at fornye; ved mindre Valser bruger man endnu scedvanligst fulde Pander. Undervalsen behøver naturligviis ikke at understot- les uden Noget forneden, hvorimod Overvalsen maa understottes paa alle Sider. 1042. Panderne ere, fom allerede er bemærket, indlagte i Stolen paa en Maade, der siden stal omtales. Stolen er enten Opstanderstoel med fast eller med los Kappe eller Pilarstoel. Opsianderstoel med fast Kappe, saaledes fom Fig. 629 (33*)