Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

262 anderledes, end at man kan holde Valserne tcet til hverandre og klemme efter, hvis de skulde have losnet sig, thi de ffulle under deres Bevægelse ligge an mod hverandre. Man bruger derfor kun, som Fig. 629 viser, at lade Underdelen af Taplejet have Styr paa en Kant af Opstanderen; over denne Deel lægges en Saddel med det andet Stykke af Taplejet, hvilket ligeledes har Styr i Opstanderen, og ovenpaa dette igjen en Plade, hvorpaa trykker en svær Skrue, der har sin Mottrik i Kappen af Opstanderen. Denne Skrue, i hvis Sted man og kunde bruge Kiler, hvilket og har været anvendt, har sædr vanligst en Meralmsttrik, kan gjerne være af Stobejern og have svære Gevinder. Detailler af en saadan Stilling findes hos Walter og Leblanc 2me Partie PI, 30. Man kan na, tnrlkgviis og styre, som Fig. 631 viser ved Stænger gjennem Hovedet. Ved Blikvalser, der ideligt ffulle ffrues ester de forffjellige Tykkelser af Blikket er det nødvendigt, at have en nøjagtigere Stilling af Overvalsens Pander og tillige at have en Contravægt, der hindrer Overvalsen fra at flaae Haardt an mod Undervalsen, naar den falder ned efterat Blikket er sluppet igjennem. Et godt Exempel paa en saadan Stilling giver det Fig. 630 afbildede Valsevcerk. Overvalsens Tapleje er befæstet til et Tværstykke N, der gaaer uden om Pi- larerne Q, og presses af to svære Mottrikker 11, der have deres Spindel paa de afdrejede Pillarer. Skruemottrikkerne have paa deres Hoveder hver et Tandhjul m, der drives af et i Mldten liggende Drev n,, hvis Axe n kan bevæge sig i en Hylse, der er befæstet paa Overstykket V og saaledes kan man paa eengang dreje med samme Hastighed Skrueho- vederne ved enhver Ende. Paa samme Axe, fom de smaae Drev n, sidder ved hver Ende et Hjul p til en Skrue uden Ende, der sidder paa en Axe rrIZ og saaledes kunne samtidig begge Drev drejes med samme Hastighed, naar Stangen r rx drejes med begge sine Ender paa eengang, saa at den bestandigt vil loftes parallelt med sig selv; men da det kunde ttæffe sig, at en Plade ved Støbningen er faldet noget ulige tyk ud, hvilket vilde have til H'olge, at den krummede sig ved Valsningen, hvis Valserne vare parallele, saa er her gjort den meget gode Indretning, at Stangen rrt kan ved s s, loses ud saaledes, at begge Ender ogsaa kunne drejes for sig, og igjen forenes saaledes, at de dreje sig sam- tidig, hvorved man da har i sin Magt ar kunne rette det, om end Pladen var valset fljævt. For at ikke Overvalsen skal falde ned paa Und erval sen, hviler Undersipkket af dens Tapleje paa et Tværstykke O, hvis Ende igjen er befæstet til en Gaffel P, der øaoev op til en Vægtsiang R, fom har sit Omdrejningspunkt i en Opstander t. Vægt- siængerne fra hver Ende forene sig igjen ved en Gaffel til een Stang, paa hvilken hænger en Contravægt, der kan veje op med det Meste af Valsens Vægt. En anden Construction af en saadan contrabalanceret Overvalse findes beskrevet hos Karsten; dm