Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

263 her afbildede holder jeg for simplere og bedre. At lægge Overvalsen fast og derimod lofte Undervalsen er mindre hyppigt, men findes dog f. Ex. ved et Valseværk af den ældre Freund i Berlin, i Hensel og Schumanns Guldtrækkerie. Anvender man en saadan Um derstotning, da behoves ingen Contrabalance; Freund har stillet Valsens Tapleje ved doppelte Kiler, der skydes ind med en Skrue. Tre Valser bruges sjeldent uden ved Baandvalser og Traadvalser, der altsaa ikke behove en nøjagtig Stilling, da de, som ovenfor er bemærket, altid skulle ligge an. Man lader i saa Fald Midtervalsen ligge saa fast fom muligt, og klemmer Overvalsen og Undervalsen til med een Skrue fra oven, og een fra neden; fra oven som allerede er bemærket, fra neden aldeles analogt. Anmærkning 1. Simplere, end at have Contravægt for Overvalsen, og saa vidt jeg skjonner i enhver Henseende lige saagodt især ved ikke meget svære Valser er det, der har været brugt i mange Aar paa Valseværkerne t den Pariser Mynt *), at tage Tvær- stykket f (Fig. 631) op med og saaledes gjore hele Taplejet for Overvalsen fast. Dette Stykke glider da paa et Styr paa Indersiden af Opstanderen og Stængerne h h i nøj- agtige Huller i Kappen. Deres Ender ere da ikke befæstede til denne; men til et Tvær- stykke med et Hul, i hvilket et Stykke af Skruespindelen, der ikke har Gevinder ; men et Bryst, der er sat fast med en Split, kan dreje fig, saa at den forer Tværstykket og gjennem Stængerne Taplejet for Overvalsen, og tillige denne med sig, naar Skruen gaaer op. Ved Pilarstole kan man lade Tværstykket hvile paa en Ansats paa Skruemsttrik- kerne. Der eneste, der kan indvendes mod denne Construction er, at der fordres mere Kraft til at stille Valserne; men dette vil ikke sige ret meget, da der ikke behoves saa stor Kraft for ved en Skrue at lofte 1—2000 U, der er i Almindelighed Valsers Vægt, i det Hojrste nogle Tommer. Anmærkning 2. At have 3 Valser har ved lange Stykker den Fordeel, at man da sparer Tid derved, nt man da ikke behover at fore det Stykke, der er gaaet igjennem Valserne over Overvalsen, som det ellers steer, for man paany kan bringe det under Val- ferne, hvilken Vinding t Tid er særdeles vigtig især ved Bearbejdningen af meget tynde og langt udstrakt Jern, der for snart afkjoles, naar den store Længde skal hvergang fores tilbage for paa ny at bringes under Valserne. At anvende ved Vlikvalseværker tre Valser har nogen Vanskelighed deri, at det er vanskeligt at faae Oven og Undervalsen stillede i den behorige Afstand fra hvergang, hvilket vilde fordre en noget compliceret Mechanisms ♦) Krünitzs Encyklopædis, Band 97, p. 841.