Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

7 - -°s- ,... 273 I det Store har det, faavidt mig er bekjendt, ikke endnu været brugt, især fordi flige Trækhuller, borede i AZdeistene, blive saa kostbare, naar de stulle have den til Trækning af grovere Traad fornødne Størrelse, men der er neppe Tvivl om, at den sædvanlige før? tegraae Flint, der er haardere, end det haardeste Staal, ikke meget sprød, øg istand til at modtage gød Politur, maatte med Fordeel kunne benyttes. Trækhuller af Steen maae naturligviis være med afrundede Kanter for ikke at flise ud. Anmærkning. Nærmere Angivelse af Trækjerns Materiale og Maaden at for; færdige dem, findes meget godt i Prechtels Encyklopædie Art. Drath. 1053. For at trække andre Legemer, end egentlig Traad har man lignende Trcekhttller, der imidlertid dog ofte ere gjorte i flere Stykker; for saaledes at trække tynde smale Plader bruger man tynde, nøjagtigt afdrejede eller trukne, slebne og polerede hærdede Staalvalser, der ligge hver i en tykkere Iernplade, der paa langs i Kanten ev gjennemboret med et Hul, der nøjagtigt er lige saa stort, fom de srnaae Valser, og affilet saaledes, at omtrent £ af Valsernes Bane ligger uden for Kanten, og tillige ere Valserne forsynede uden for Pladen med et Spærhjul og Hage for at man, om uran vil, kan vende en anden Kant af Valserne til, naar den ene bliver formeget flidt; men at Valserne dog ikke kunne af sig selv dreje sig under Trækningen. Jerupladerne ere igjen lagte i en Ramme med Coulisse, i hvilken de kunne glide nøjagtigt op øg ned, og stilles ved Skruer, saa at man kan forandre Valsernes Afstand. Saaledes er Indretningen af Trækvcerket i den engelske Mynt*), der brnges til at trække Barrer ril Udhngnkng af Blanketter. Til at strække Ror, saasom Messingror til Kikkertudtræk, Blyror odl. maa man bruge en saakaldt Dorn eller Torn inden i Rorene. Cønstructionen af en saadan sees paa den Fig. 634 afbildede Trækbænk; Lt er en Cylinder eller rettere en særdeles spids afkortet Kegle af poleret Zern, der har et Gjennernsnit, der er lidt mindre, end Nsret, i hvilket den stikkes ind, og noget længer, end Roret bliver efter Trækningen; den har en Forlæn- gelse gt af mindre Diameter, der kan gaae igjennem Noret og fattes af den Deel, der stal trække, medens derimod Cylinderen selv ikke kan gaae igjennem Nsret, der enten ved Støbningen fra Begyndelsen, eller senere ved Hamring er lagt saaledes om Cylinderens Ende, at Modstanden mod at trække Tornen ud bliver storre, end Modstanden mod Rer rets Trækning gjennem den Ring, fom udvendigt stal tvinge det til at formindske sit Gjennernsnit. Uden om Noret Or ligger en Ring o, der er nøjagtigt Uddrejet med aft *) Dinglers polytechnischer Journal XVI, p. 401. (35)