Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
274 runhede Kanter saaledes, at der er noget conisk Udad, og godt poleret; denne Ning, der har et noget mindre Gjennemsnit end Roret, lægges igjen inden i en anden af stobt Iern, der siden nnderststres af Opstanderen paa Bænken. Trækkes da nu i Enden paa Tornen, tvinges Roret til forsi at presse sig mod denne, og derefter, naar dette ikke er tilstrækkeligt, til at strække sig og formindske Tykkelsen af sit Gods for det kan komme igjeunem, aldeles, som Tilfældet var nred massive Legemer. Paa denne Maade kan man da ved at tage efter hverandre forskjellige Torne og forffjellige Ringe trække et Nor af bety- delig Længde saaledes, at det overalt har samme udvendige og indvendige Gjennemsnit, og overalt lige Tykkelse i Godset. Dog kan en betydelig Strækning og Fortynding i God- set ikke godt finde Sted uden ved temmelig blode Metaller fordi de andre vilde gjore en alt for betydelig Modstand, Bly er det sædvanligste Metal, der behaadles paa denne Maade; ved andre Metaller bruger man Trækning mere fom et Middel til at gjore et Nor af næsten det Gjennemsnit, som det stal have, fuldkomment rundt uden og inden og glat. Hvad Forhold der ffal være mellem Gjennemsnittet af de snccessive Torne og Ringe, afhænger deels af deres absolute Størrelse, deels af Materialet, der trækkes, og deels af Hastigheden, hvormed Trækningen skeer; mig er ingen fuldstændige Undersøgelser over det rette Forhold mellem Gjennemsnittene bekjendt; ved det her bestredne Trækværk for Bly- rer af Saulnier, der i Detail er afbildet og beskrevet hos Leblanc*), synes Ringene at aftage mellem | 09 £ Linie for hver Trækning og ligesaa Dornen; Hastigheden, hvormed der trækkes er i Miniitet 4m, 92 eller i Secundet altsaa omtrent 3 Tommer. Anmærkning. Ved meget skrækkelige Metaller kan man af Plader ved Trækr ning gjore korte Rer uden Lodning. Pladen bliver ffaaret i en Cirkel med et Hul paa Midten, og paa een eller anden Maade opdrevet tragtformig; naar dette er skeet, brim ges den paa Trækbænken i en stor Ring med en temmdlig stor Torn, og langsomt trukken igjennem; ved gjentagen Trækning forsvinder Tragtformen meer og meer, saaledes at der kommer et Ror frem, der fra Vegyudelsen er ulige tykt i Godset og siden ved at trækkes over samme Torn med mindre og mindre Ringe bliver lige tykt; men en nødvendig Betingelse for at dette karr ffee er, at Metallet er meget ducticlt og kun Kobr her. Messing og Kobberplat behandles saaledes. 1054. Den anden Hoveddeel af Trækværket er den Deel, ved hvilken Bevæ- gelsen af Legemet igjennem Trækjernet bevirkes. Man har hertil flere Organer, af hvilke *) Recueil cfc. 2me Partie, PL 70 H' 71.