Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

275 hog fun et Par fortjene at omtales nærmere, da de andre esterhaanden gaae aldeles af Brug paa Grund af deres Ufuldkvmmenhed. Sædvanligst trækkes Legemet igjennem Aabningen, hvilket og Benævnelsen Trækværk antyder; men dog har man brugt ved temmelig store og tillige korte Stykker, saasom de smaae Strækcylindre ved Bomuldsspin, derierne, at trykke igjennem en svær Staalring Messingeylindre ved Hjælp af en hydro- statisk Presse, for paa denne Maade at faae nsjagkigt Cannelurerne i dem. Traade under Z Tommes Tykkelse trækkes næsten overalt, hvor det ikke fleer ved umiddelbart Træk af Menneskekraft, hvilket ikke her vedkommer os, ved de saakaldte Træk sk i ver; der i Hovedsagen kun ere staaende Tromler af haardt Træe, til hvilken Enden af Traar den paa een eller anden Maade befæstes efter at den er gaaet igjennem Trækjernet. Tromlen drejes derpaa, og saaledes Traaden, hvis Retning falder saulluen med Apen af Hullet, trækkes igjennem dette og vikles derefter paa Tromlen medens den esterhaanden vikles af en Vinde, hvorpaa den er vundet op. I sit Detail har Skiven paa dem forstjellig Indretning, der især har til Hensigt at kunne beqvemt sætte den Ud og ind af Forbindelse med de andre Maffindele saaledes, at den drejer sig eller staaer stille. Den simpleste og solideste Construction forekommer mig at være Folgende, der let kan forstaaes uden Afbildning. Paa Siden af en Bænk ligger en Axe, der paa een eller anden Maade sættes i omdrejende Bevægelse; den har lige saamange Keglehjul, som der skal vane Skiver. Disse Hjul gribe ind i horizontale Keglehjul, der ere anbragte paa Trækffivens Underpla- de og ere satte rundt paa Apen; men forsynede med Koblinger for at de let.kunne sætt tes ud og ind af Forbindelse med den fælleds Axe. Axen for Trækffiverne gaaer igjen- nem Bænken og have i den eet Tapleje og nede ved Gulvet eet. Skiverne selv ere kun ligefrem satte med et firkantet Hul i Underpladen paa den fiirkantede Deel af Axen, der ligger over Bænken, saa at de let kunne ombyttes med andre; de ere noget keglefor- wige saa at Traadkrandsene let kan tages af eller lægges paa foroven. Det varigste er, at gjore dem af Jern af Form fom en Kegle med en Plade forneden; inden i Keg- len ere tö Kors med et fiirkantet Hul til at sætte paa Axen, men de blive let noget svære og uhandelige, saa ar det er almindeligere', at gjsve dem af Træe med et Jern- kors i Midten. En simpel Maade, at lose ud er den, at man gjor Apen siirkantet et Stykke, men forresten rund, og anbringer under Skiven en roarmet Vægtstang, der ved et Fodtrin kan trykkes ned og saaledes med den anden Ende trykke Skiven op over det fiirkantede Sted. Skiverne have forstjellig Diameter. Tykkere Traade kunne ikke uden at gjore for stor Modstand og uden tillige at Traaden bliver for stærkt krum vikles paa smaae Skiver, saa at man i Almindelighed giver Grovfliverne en Diameter af 15—20 (35*)