Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

279 Længden af Legemet stal vcere, eller i det mindste 10—20 Fod i eet Træk. Denne Maade kan imidlertid ikke anvendes uden ved Legemer, der ikke gjore stor Modstand mod Trækning, eller rettere hvor inan kan lade Forkyndelsen ved hver Trækning blive forholds vi is temmelig ringe, saa at det Træk, som man udover for at trække Legemet igjennem, ikke overflrider dets Elasticitætsgrændse selv paa de svageste Steder; thi hvis Modstanden, eller altsaa og Trækket er stærkere, da faaer Traaden hvad man kalder Efterstrcekr ning, og beholder ikke det Gjennemsnit, fom den havde, da den kom ud as Trækhullet; men et paa de forskjellige Steder mere eller mindre forandret. Til saaledes i lange Træk at trække igjennem bruges en Trækbænk med saakaldte Slæbe tang. Man kan natur- ligvi,'s paa flere forffjellige Maader give Tangen en ubestemt varende progressiv retlinjet Bevægelse ved et af de i Læren om Mellemorganer omtalte Organer, der frembringe en saadan, og man har og srugt baade Skiver, Tandstangen, Tridsen og Kjeden uden Ende; men af disse forekommer mig det sidste Organ at vcere det, der er beqvennnest, og jeg skal som Folge heraf indskrænke mig til at omtale nærmere et saadant Trækværk. Flere andre, og deriblandt en særdeles vel constrneret Trækbcenk med en Tridse og Vinde findes beskrevne i den anførte Artikkel af Prechtels Encyklopædis. En Trækbcenk med Kjede uden Ende af Saulnier i Paris, nærmest bestemt til at trække Blyror, er afbildet Fig. 631- A—D. Trækket fleer med en Tang, eller her ved en simpel Forbindelse med Split af Dornen; Tangen er befæstet til en Slæde G, saaledes, at Trækretningen er Forlæn; gelse af Trækhullets Axe. Slæden glider paa to svære Stobejerns Vanger, der ere aft høvlede og af den Længde, som man vil kunne trække paa eengang; har omtrent 20 Fod »g er ved en Hage nt der fæstes om een af dens Nagler, sat i Forbindelse med Træk) kjeden; Vangerne ligge paa Bukke af Form, font Endeprofilet Fig. D viser; Kjeden er af den forhen beskrevne Construction; den gaaer over to, hver med 5 Tænder vx for; fpiiebe Skiver X og xx saaledes, at Tænderne falde ind i Mellemrummet mellem de af Leddene, der bestaaer af 2 Stykker, og at de andre Led kunne faae Plads mellem Tænderne. Paa Skiven X virker Bevcegkraften saaledes, at den altsaa udover Trækket, Skiven Xr tjener derimod til at stramme Kjeden og vcere Vehiklet for dens Bevægelse; den har derfor ikke sit Tapleje fast; men det kan glide noget i en langagtig Aabning og holdes ved en Skrue, hvis Moltrik er fast, og hvis Ende ftotter mod Pandelejet, Den nederste Deel af Kjeden hænger noget flapt for at holde den til at falde ind paa Ski- verne. For altsaa at lade Trækket ophore, behøver man da kun at lofte Hagen nz ud hvor man vil; lofter man den ikke Ud forinden, da toftes den ud ved Skiven X derved, at een af Tænderne, i det den stal ind i Mellemrummet, styder Hagen op; efter Udlssnim