Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

278 V behoves for at drive Trcekfliver, og det saameget mere, som Kraften', der maa haves disponibel, efter sin Natur maa kunne variere inden for temmeligt vide Grcendser. Egen*) antager, at en Trækbænk med 3 Grovfliver og 12 Fiinstiver vilde behøve som Maximum en Kraft af 20 Heste; men i Almindelighed kun benytte 14, naar de tre forste havde en > Diameter af 18 Tommer, 3 andre 27 Tommer, af de ni andre hver 3 respective 10,12. og 14 Tommer, og Hovedaxen gjorde 13 Omdrejninger i 50?nuttet. 1056. Til at trække grovere Traade af over 4 Tommes Diameter, og andre storre Stykker har man forffjellige Indretninger, af hvilke jeg dog kun vil omtale ncrrr mere een, da de andre ikke fortjene at anvendes. I ældre Tider brugde man næsien ude- lukkende at trække den grovere Traad, og endog temmelig fiin Traad ved den saakaldte Stodtang, der var en Tang, der var saaledes indrettet, at den lukkede sig, naar der blev trukket, og ikke fattede, naar der ikke blev trukket, ved et Maskineris sattes den i en frem og tilbagegaaende retlinet Bevægelse, hvorved den fattede Traaden tæt oppe ved Trækjernet, trak den et Stykke ud, siap derefter og gik tilbage. Afbildning af forr skjellige Constrnctioner af denne Mechanisnre findes i Kobberne til den ovenfor citerede Artikel i Prechtels Encyklopædis og flere andre Steder. Unægtelig har denne Mechanisme i færre Fejl til grovere Traad, end til finere; men alligevel har den den Fejl, at der bliver Indtryk eller saakaldte Bid paa Traaden paa ethvert Sted, hvor Tangen har fattet, hvilke deels gjore Metallet ulige tæt paa de forffjellige Steder, hvorved der og tillige scedvanligst sættes en Grad, foran Fordybningen, hvorved Traaden bliver paa enkelte Ste- der tykkere. Trækkes den senere paa Skiverne, da springer den meget lettere, end om den var oprindelig lige tyk, og om den holder, saa stryger Metallet sig ned i Fordybninr gerne, og danne paa det Sted en Flise, der bliver længere og længere, hvilket gjor Traar den uskikket til adskilligt Brug. Desuden spilder denne Mechanisme baade Tid, da den Periode, da Tangen ganer tilbage, er spildt, og tillige nogen Krast til Overvindelse af den svære Tangs Jnertie, hvis man ikke, hvad der i andre Henseender er skadeligt, vil lade Tangens Bevægelse ffee med ujevn Hastighed. Den er endvidere undværlig, da man ved Iern og for en Deel og ved Kobber og Messing kan ved Valser strække Traar den saa tynd, at den senere kan trækkes paa Trækskiver. Denne Maade at strække paa kan imidlertid ikke anvendes ved Nor, eller ved pletterede eller forgyldte Legemer, da Valserne ikke forandrer Tykkelsen af ethvert af Lagene eensformigt; man bruger derfor i saadanne Tilfælde at trække ud paa eengang en Loengde, der enten er saa stor, som *) 1. e. p. 130.