Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

286 bliver trykket ud af TEltetenden, der er anbragt ovenover, eller kastes paa med Skovle. Drejes da om paa Svinglen, da vil Kjeden uden Ende fore Breuet og Leret frem og ind under Tromlen L (Fig. A—C), under hvilken Leeret bliver trykket og bredt ud paa Brættet saaledes, at det opfylder Rlimmet mellem dette Tromlen og Klapperne. Tromlen kan, for at Tykkelsen af Laget efter Godtbefindende kan forandres, stilles højere og lavere ved Hjælp af Stilleflruer i dens Taplejer og for at forhindre, at Leret ikke ffal hænge ved denne store Trætromle, er der spændt en Jerntraad j (Fig. C og O); der af- skraber Leret, saasnart det ffulde begynde at forlade Laget og sætte sig fast paa Tromlen Saasnart det ferste Bræt, er gaaet frem flydes et nyt ind og saaledes fremdeles, saa at der fra Begyndelsen til Enden af Stolen er et Bræddegulv, der bevæger sig retlinjet frem paa de underliggende Ruller. Efter den første Sammentrykning kommer Leeret over Tromlen D, hvor Voltene af Kjeden, der da gaaer ned om Tromlen, efterhaanden siippe Brættet, der vedbliver at gaae frem da dets Ende flydes frem af det næste Bræt, selv om det slet ikke mere hviler paa Kjeden. Efter at have forladt Kjeden, vedbliver da Brættet at gaae rerliniet frem, glidende paa de underliggende Nuller I,, der ere anbragte aldeles paa samme Maade, som Nullerne I. Derved fores da Leerlaget ind under den saakaldte Caliber val se M, der kan stilles ved Skruer, og saaledes give det nøjagtigt den Tykkelse, som det skal have, og derved tillige brede det, efter at det ikke længer er begrændset paa Siden af Klapperne saameget ud, at Leerlaget gaaer lidt uden for Kanten af Brættet. For nt Leret ikke stal hænge fast ved Valsen er denne, der ogsaa er af Træe beklædt med Fildt eller grovt Klæde, der bestandigt holdes fugtigt ved tynde Vandstraar ler, der lobe ud fra det ovenover anbragte Trug M,. Noget fra Valsen ere udspændte 2 Ierntraade n (Fig. B og C), der holdes spændte ffjcevt af Vægtene n,, og saaledes flfjljæve hvad der gaaer uden for, hvorved Leerlaget da faaer den rette Bredde. I det Brættet med Leerlaget bliver ved at avancere, kommer det til Trækrammen O (Fig. A, B, C og E) af Træe, hvis Bestemmelse, naar man kun giver Leerlaget en Steens Tykkelse, kun er at give Stenene skarpe Kanter; men dersom man vil gjore tø Stene i Højden, saaledes, fom det i Figurerne er antaget, tillige tjener til at dele Laget horizon- talt i to lige tykke Lag, hvilket fleer ved en horizontalt udspændt Ierntraad o (Fig. E). Efter at Leerlaget er gaaet kgjennem Trækrammen, har det da faaet en saadan Form, at der ved en transversal Overfljæring deraf kan dannes Stene, hvilket steer paa folgende Maade. De lose Brætter, der successivt lægges ind og danne den bevægelige Bund, hvorpaa Leret hviler, have alle paa deres Underfiader en Fals p, af omtrent en Tommes Dybde, hvilket bedst sees Fig. 0, hvilken ved alle ligger nøjagtigt paa samme Sted, saa