Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

287 at Afstanden mellem alle Falserne er constant. Saasnart Brættet kommer til et vist Sted af sit Lob, hvilket omtrent ligger lige over Hjulene a, lader Falsen en lille Hamr mer p slaae mod Klokken P, og var skuer derved Arbejderen, der staaer ved Svinglen; denne holder da strap op med Omdrejningen i nogle Secunder, i hvilken Tid da Leer- laget gjennemffjæres i flere ligelange Dele. I den her afbildede. Maskine afskjæres kun 20 Steen paa eengang, hvilket ffeer ved den Deel af Maskinen, der særskilt er bestemt dertil. Den sees fra Siden i Fig. A og ovenfra i Fig. B, i Lcengdegjennemsnit Fig. (l og i Fig. F t transversalt Gjennemsnit efter Linien 3—4 Fig. A» Overffjcerrngen bevir-- kes ogsaa her ved Ierntraade, der ere spændte i en Ramme. Denne er sammensat af to stærke Endestykker R, der ved den ene Ende danne et Charniere, der drejer sig om de to Opstandere q, der ere anbragte paa to Knægte Q, der gaae Ud fra Stolens Hoved,- ramme, og ere forenede ved et Mellemstykke Stykkerne R ere forenede med 3 Læng- destykker, og denne Forbindelse er endnu mere styrket ved to mindre Tværstykker r. Ramr men kan, fom allerede er bemærket, dreje sig om Hængsler ved g; til at meddele den en saadan Bevægelse tjener Vcegtstangen V, hvis Undersiotningspunkt er paa Opstanderen VT, og til hvilken den er forbundet ved en Jernkrog v, der hager sig ind i en Ring i Ramstykket 8. Arbejderen, der drejer paa Svinglen, kan da ved at trykke paa den lange Ende, let lofte den og ved at flippe igjen bringe den til at synke. Paa Ramstykkerne S og T (Fig. B og F) ere anbragte 11 ligestore Tridser s og t, der sidde paa en Jernr axe, der frit kan dreje sig, og paa det tredie Stykke U er anbragt en Jernplade med 11 Huller u, der svare til Tridserne, saa at Traadene fra Hullerne til Jndskolpningen paa Tridserue ere parallele, ceqvadistante og tillige spændte retvinklet paa Leerlagers Bevægelsesretning. Vag ved Maskinen er endvidere en Jernape, der drejer sig paa Knægte Q; paa denne Axe ere endnu 11 Tridser anbragte, og foran ved X en Jern/ stang, der ligger i to smaa Dokker x (Fig. F). Forestiller man sig da at Rammen er loftet op, fom Fig. F viser, og at 11 tilstrrkkeligt lange Ierntraade xx ere fæstede paa Stangen X, gaae over Tridserne s, under Tridserne t, gjennem Hnllerne u, over Tridserne q,, og derfra hænge lodret ned for at bære igjennem Spiralfjedre x„, der ere anbragte for at optage altfor pludselige Stod eller Nyk, Vægtene X,, der hver veje 14 saa vil det være indlysende, at Nammen, der virker ikke allene ved sin egen Vægt; men og ved de paahængende Vægtes, vil falde ned, naar Vægtstangsenden ikke længer holder. Det vil ligeledes let sees, at hvis man lader Rammen synke til den punkterede Stilling, saa ville alle Vcegtene være sjnnkne fra til Xxl og alle Traadene ville da være glidte lige saameget, i det de have virket omtrent som en Sang. Traadene ere altsaa de