Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

289 Tredie R a p i t e l. Organer for at modificere Legemers Form med Behold af deres Grundform. 1060. De i de foregaaende Kapitler omtalte Organer lade sig anvende for at forandre mere eller mindre Legemers Grundform, skjondt de i det nærmest foregaaende Kar pitel afhandlede ikkun i en ringe Grad kunne forandre den; foruden disse har man en heel Deel Organer, til deels at forandre Legemers Overflades Form eller Beskaffenhed, saasom for ar gjsre den glat eller rite, forsyne den med ophøjede eller fordybede Figurer o. s. v., deels for med Behold af den oprindelige Form, den være Plade, Stang, Traad o. s. v., at forandre Overfladernes Figur, saasom for at rette dem, bsje dem efter hvil- kensomhelst Figur for at faae en enkelt eller doppeltkrum Overflade; og disse Organer skulle være Gjenstand for nærværende Kapitel. At give en egentlig Classification af dem er neppe muligt; jeg skal forsøge at opstille dem saavidt muligt efter deres indbyrdes Lighed. § . 1. 1061. Et af de hyppigst anvendte Midler til at forandre Legemers Overfla- der saavelsom og til at bøje dem, bestaaer i at bringe deur enten ved Slag eller Lryk til at flutte sig nøjagtigt til Overfladen af et andet Legem, hvis Overflades Form eller Beskaffenhed f. Ex. Glathed det stal antage, og Organer til at bevirke en saadan stærk Berøring ere næsten de vigtigste af dem, der skulle omtales i dette Kapitel. Diöse Orga- ner virke deels med Slag, deels med Tryk, uden at der, saavidt jeg fljonner kan gives nogen bestemt Negl for hvor det ene bor bruges, og hvor det andet; undertiden frem- bringer man næsten lige saa godt den samme Forandring ved Tryk, som ved Slag, og kun locale og temporaire Omstændigheder kunne bestemme Valget. 1062. Ved Organer, der virke mod Stod, er det sædvanligst derved at Forr andringen bevirkes, at man lægger Arbejdsstykket enten paa et Haardt Legem af særegen Figur, eller paa et blodt, og udover enten directe eller indirekte et Slag derpaa med et andet haardt Legem af særegen Figur, der tvinger Arbejdsstykket til mere eller mindre at antage Figuren as det Slag udøvende Legem og Underlaget. Det er sjeldent, at Overfladen, der udover Staget, horer directe til det Legem, der bevirker Slaget, lige- saa lidet, som Overfladen, der modificerer Figuren underneden, horer til det egentlige Unr derlag, hvilket kun er Tilfælder ved saakaldte Pøleer hammere og Pole era mb o l te; (37)