Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
298 tog et Stykke og forte ind paa Understemplet, og det bruges og ved adskillige Mynter, saaledes, som navnligen her i Mynten; men de fleste Steder foretrækker man at lade Arbejderen lægge i Tangen hvergang, da man ikke saa gandffe tor forlade sig paa, nt der ikke kunde enten komme ingen eller to Blanketter paa enkelte Gange, hvilket enten be- stadigede Stemplet eller attdre Dele, saa at man maa have en Arbejder bestandigt ved Pressen; desuden er det næsten nødvendigt at have en Arbejder, der bestandigt har Til- syn med Stemplet for at standse Pressen, om et Stempel skulde springe eller andet Uheld flulde træffe, saa at man i økonomisk Henseende intet vinder ved at lade Maskinen selv lægge paa. Ved Drozes Presser findes en saadan Indretning, der baade er simpel og og sindrig; men jeg holder dog ben her afbildede for simplere. Beffrivelse over Drozes Tang findes foruden i de anførte Skrifter, hvor der findes Beskrivelse over hans Presse, endnu flere andre Steder, saasom hos Lanz og Betancourt p. 173. Droz anvendte og ved sine Presser Castaittgs saakaldte brækkede Ring, der ogsaa gav Præg paa Randen; men hvor sindrig end denne Indretning er, og hvormeget end dens Anvendelse forhin- -drer Myntforsalskning, hvilket den maaffce gjor mere, end nogetsomhelst andet Middel, saa har man dog maattet opgive dens Brug, da den forofte kom i Uorden, og gjorde Ud- myntningsowkostningerne kjendeligt (tørve; den har i evrigt været brugt ved nogle Tusinde Specier fra den altonaer Mynt; men som man træffer ualmittdeligt sjeldent; Beffrivelse findes de ovenfor anførte Steder, saa vel som hos Borgnis Tom. VI. 2lnnrærknrng 3. Sædvanligst er dek endnu at bruge Haandkraft til at drive Prægeværker, ffjendt man dog har flere Myntsteder, hvor man bruger Dampmaffiner til at drive dem, saasom i London, Birmingham, Petersburg, Philadelphia, Kjobenhavn, Madrid, Utrecht o. fl., og vel og nogle, hvor de drives med Vandkraft, skjendt jeg ingen veed at nævne, da München igjen stal have afskaffet det. Det er et Sporgsmaal, der er vanskeligt at afgjore, hvorvidt det er fordeelagrigt, at bruge anden Krafts end Haand- krast, da vistnok paa den ene Side Bevægkraften koster mere, naar der bruges Haandr krast, men paa den anden Side igjen Anvendelsen afen anden Kraft har adstillige Ulemper, som man er frie for ved Anvendelsen af Haandkraft, og da desuden Omkostningerne til den egentlige Prægning ikke just er en betydelig Deel afOmkostnittgerne ved en Udmyntning og neppe er 1 pro Mille ved Haandkraft, saa at Fordelen ikke bliver saa stor, og endelig Prægeværker til at drives ved Damp især efter Boultons Princip koste betydeligt mere i Anfkaffelsesomkostninger, samt fordre større Huusrum. Det vil iovrigt være let at indsee, hvorledes man ved Mellemled kan tilvejebringe Balancierens Oscillationer. Smukt og