Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

300 da fun særdeles lidet kan siges om deres hensigtsmæssige Constniction, saa at det kan være tilstrækkeligt, naar de i Technologien blive omtalte, og deels for os uvigtige, saa nt det kan være tilstrækkeligt, ikkun at nævne nogle af de vigtigste i Korthed. Af Mastiner til at frembringe en glat Overflade har man Poleervalser, Calandermaskiner, og Glittr valser, der allerede ere omtalte under Valser, endvidere de saakaldte Glittmaffiner, der bestaae i en afrundet poleret Kant, eller en tynd poleret Valse, der under Udøvelsen of et stærkt Tryk fores frem og tilbage over et tyndt Legem, der er sammentrykkeligt og mindre Haardt, end Valsen, og er udbredt paa et fladt og glat Underlag. Af Orga- ner til at frembringe Indtryk eller Ophsjninger paa et Legem, haves foruden de forhen nævnte Desseinvalser endnu fiere lignende. For tit frembringe ophøjede D esse in paa en ikke hærdet Valse saaledes, som det bruges i Cattuntrykkerierne, ved den saakaldte Siderograph ie, bruger man at gravere i Staal en Plade af eensformig Tykkelse, hærde den, og trække den med Kraft igjennem det Mellemrum, der dannes af den i en ©toel indlagte og paa Halsene stærkt trykte Valse og en glat Plan, hvorved da Valsen trykker sig ind i Fordybningerne og faaer omvendt ophøjet Pladens Fordybs ninger. Hærdes Valsen, da kunne igjen Ophojningerne bringes paa samme Maade fordy- bede over paa andre Plader, eller og andre Valser. Er Valsens Periferie aldeles lige saa stor, fom Udstrækningen af Pladen, da bille Figurationerne heelt overspænde den, og altsaa, hvis Figuren er en enkelt Deel af en Figur, der stal gjentages, kunne fortsættes uforandret hvorofte man vil. Ligeledes kan man og fra en mindre Valse overfors Desr seinet omvendt paa en større. Herpaa grunder sig Indretningen af de saakaldte Krus- 's))»!, der bruges for med en lille Nulle at indpresse Dessein paa en Cylinder, eller et cylindrisk Nor, der paa Drejerbænken er indspændt og drejes omkring, medens man enten med Haanden eller med en Skrue trykker Nullen haardt imod det. Ved at anvende efterr haanden det samme, eller flere saadanne Krushjul ved Siden af hverandre kan man da paa en nok saa stor Overflade frembringe Dessein. Paa samme Princip grunder sig og det saakaldte Na ud elværk, der deels trykker Randen op paa Myntblanketter, saaledes, at de for at ffaane Præget blive tykkere i Randen, deels tillige sætter Dessein paa den. Af disse haves flere forffjellige Constructioner. Enten uemligt er det ved to Linealer, paa hvilke Bakker med Randforzieringer skrues fast, at Randereringen bevirkes eller ved 2 Skiver ligeledes med Bakker, der enten have en bestandig omdrejende Bevægelse o. s. v. Da Randelværkerne for os ikke have særegen Vigtighed, saa bil jeg blot give en Skizze og en kort Beskrivelse af Gengembres Randelværk, der er eet af de allersimpleste, som man har. Man vil deraf knnne gjsre sig en Forestilling om hvorledes ogsaa de andre