Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

301 virke. Fig. 640 er et Grundrids deraf; Aß er et buesormigt Stykke, der er fastffrnet paa en afdrejet Stebejerns Plade; PD et Stykke der drejer sig om C, og hvis convexe Bue er concentriff med den concave paa Vuestykket AB. I disse to Stykker ere de to hærdede Staalbakker E og D befæstede, saa at de ligge aldeles i samme Plan- de have en Afstand fra hverandre, der er aldeles lige med jden Diameter, som Blanket- ten stal have efter at være randet og en Længde, der er saa stor, som Blankettens halve Periferis. Det vil da indsees, at, hvis en Plade indlægges ved den ene Ende af Mellemrummet mellem Bakkerne, og Stykket P D drejes om, da vil det dreje sig om i det det fores igjennem og derved, hvis det oprindeligt har en større Diameter, end Aft standen mellem Pakkerne, tvinges til at kaste Grad paa Randen og tillige modtage de Dessein omvendt, som findes paa Pakkerne. For at faae de oprindelig større Blanketter ind mellem Bakkerne ere Buestykker uden for Bakkerne lidt excentriske. Blanketterne ere opstablede i el Rsr a, med aaben Bund, der er stillet noget over Enderne af Bakkerne, saa. at Blanketterne een efter een falde ned paa en Arm E, der gaaer under Roret, og har et halvrundt Indsnit paa Siden. Armen er drejelig om Axen C, og holdes ved en Fjeder til Hylsen. Hvis altsaa Stykket DP gaaer tilbage, da styder den den be- vægelige Bund tilbage, saa at en Blanket kan falde ned paa Pladen, og fattes af Armene, der trykkes igjen frem af Fjederen saasnart D gaaer fremad; derved bringes Blanketten mellem Bakkerne, der fore den, uaar de forsk have fattet den, hen til Hullet b, hvor den falder ud. Til samme Tid har og Ez igjen lukket for Underaabningen af Noret, hvori Blanketterne ligge, for igjen at aabne sig, naar det bevægelige Buestykke kommer tilbage. Ved en frem- og tilbagegaaende Bevægelse mellem Stopperne FF kan man da saaledes vedblive uden Afbrydning at sætte Rand paa saalænge der ere Blanketter i Cylinderen. Anmærkning. Under denne Klasse hore og de saakaldte Fiilhugg ema ski- ner, hvis Bestemmelse er at sætte det saakaldte Hug paa File. Af disse haves flere, af hvilke nogle findes afbildede og beskrevne i Blumhofs Eisenhuttenkunde Artikkel Fe ir - l enh au ma sch in en, Prechtls Encyclopædis öter Vand, Art. Fe i le; flere ere kort beskrevne i Karmasch Mechanik 2ter Band» hidtil have imidlertid ingen af alle disse Maskiner viift sig praktisk anvendelige, da deels Filene ikke blive bedre, deelv ikke med samme Haandkraft flere gjorte færdige. Det forfte fordi deels F'ilens ^orm, deels lL>taar lets ulige Ha ardhed gjor det vanskeligt at indrette Maskinen saaledes, at Hugget ovctaiü faaer samme Dybde, og det sidste fordi Indsætningen og Udtagningen af Filen optager saa megen Tid, at i samme Did en øvet Arbejder næsten kunde have hugget den. Da de faa.