Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
304 Anmærkning 3. Qgsaa til at bese paa tværs har man brugt Valser, af hvilke den ene har Fordybninger den anden ringförmige Ophojninger, hvorved da Vlikstrimlen trykkedes ned i Fordybningerne og antog disses Form. Man kan paa denne Maade med stor Lethed bese lange Strimler s. Ex. Zern og Messingbaand til Listeværk odl. Er Gjcnnemsnittet noget kompliceret, er man ofte nedt til at have forfkjelligt formede Valser og lade Blikket gaae flere Gange igjennem. Anmærkning 4. Under disse Organer kunde man og henfore de saakaldte Maar lemaskiner og Læggemaskiner, der bruges for at maale i Hast Længden af et Stykke Tos og at lægge det sammen regelmæssigt. Vi! man kun opmaale og rulle op paa en Stok eller et Bræt, da behover man kun at anbringe paa en Stoel det Stykke, hvoepaa Opviklingen stal skee, og en Tromle, der er omdrejelig om en Axe. Er Trom- len prismatiff f. Ex. siirkantet med Sideflader af en bestemt Bredde, og tillige paa Kanterne forsynet med fine Spidser, saa vil, naar Opviklingsbommen og Tojet ligge lidt lavere, end Tromlen, Tojet, for at komme over den op til Opviklingsbommen, dreje den o tn, og ved hver Omgang vil altsaa saa stort et Stykke være gaaet over den, som dens Gjennemsnits Perimeter er langt. Forsyner man da Tromlen med en Taller, der angi- ver hvormange Omdrejninger og Qvarkomdrejninger den gjor, saa vil man paa Tælleren kunne læse af hvormange Alen s. Ex. Tojet har været langt. Denne Maaleindretning bruges hyppigt f. Ex. i store Manufacturers Oplag odl., hvor man har en stor Mængde at opmaale, og gjor der stor Nytte; kun er det for det Meste nødvendigt for at strække Tojet, at det bliver fast viklet op for Maalingen paa en Valse, der gjor nogen Mod- stand for sin Omdrejning; hvis ikke faner man i Almindelighed et stivere Maal, end man faner ved sædvanlig Maaling med Alen. Ulige mere complicerede ere Maal, og Lægge- maskiner, der skulle opmaale og tillige lægge Tojet i regelmæssige Læg af en aldeles bestemt Størrelse f. Ex. 1 Alen i hvert Læg, hvilket er særdeles beqvemr for altid siden uden Maaling at kunne tælle Alentallet. Forst i den seneste Tid har man løft Proble- met, at konstruere en saadan Maskine; en gandffe fortrinlig Maskine til dette Brug er konstrueret af Heilmann i Mühlhausen, og selv for den, for hvem den ikke har praktiff Vigtighed, bliver den mærkelig ved sin ualmindelige Sindrighed i det Hele og ved de (ær; deles sindrige Bevægelser, der findes i den. Da det imidlertid er umuligt at gjsre dens Mechanisms tydelig uden en heel Deel Afbildninger, og den egentligt for os ikke har praktisk Interesse, nodes jeg til at nøjes med at henvise til Portefeuille industriel Ire Anne c, Cahier 6, hvor den i Detail findes beskrevet.