Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

305 Anmærkning 5. Til af tyndere Blik, især af mere skrækkelige Metaller at trække Planer op til Dmdrejningslegemer, har man i den senere Tid benytter Drejerbænken, paa hvis Spindel man har sat en Patron af den Form, som Legemet skal have; gjort et Hul i Blikket, ifald et saadant ikke ffaders, og ved een gjennem dette gaaende lille Volt t Midten af Patronen fastholdt Blikpladen til denne; man har derefter ved at trykke under Drejerbænkens Gang med et stumpt Jern Blikket mod Patronen efterhaanden givet det dennes Form. Lader sig ikke uden Skade et j?ul hugge i Blikket, kan man med en stump Modspids fra Spidsdokken holde Blikket imod. Da imidlertid, med Undtagelse af Patronen, dette Organ iovrigt aldeles er den sædvanlige Drejerbænk, paa hvis Forsætter kun sættes nogle opstaaende Tapper for bedre at styre Zernet, behøves dette Organ her ikke nærmere at beffrives. 1071. Til at bøje Traad, Stænger, Skinner odl. har man i visse Tilfælde og sceregne Organer, af hvilke nogle maae nævnes. Saadanne ere Maskiner til at bøje Rundjern til Led, der ffulle danne svære Ankerkjettinger. Fig. 644 bis indeholder en Skizze af en saadan Maskine, saaledes, som den bruges i England i adffillige Kjede, smederier. Fig. A viser hele Mas? in en seek fra oven og Fig. H og C nogle Detailler, hvilke Figurer sandsynllgviis ville være tilstrækkelige for at forsiaae Maskinens Indretning. Den umiddelbart virkende Deel deraf er et paa Enden af Apen d anbragt Hoved af Stobejern e, paa hvilket den i en Flammeovn opvarmede Iernstaug bøjes ti! en Ring; Fig. B viser dette Hoved feet i en noget større Maalestok fra to forffjellige Sider, ax er een over Hovedets Flade fremragende elliptiff Tap, hvis Gjennemsnit Udvendigt er- det samme, som Kjedeledets indvendigt, og som omtrent er doppelt saa lang, som Diame- teren af Rundjernet, der stal bsjes; bt er en anden kun halvt saa langt ftemstaaende Deel, der med Tappen dx danner en Rende, der er saa bred, at Nundjernet beqvemt kan lægges ind derimellem. Stikker man da Enden af Jernstangen under Valsen f og ind mellem ax og bx i Nenden, og lader Axen d gaae om, da drejer sig ogsaa Hove- det e, og vikler Iernstangen om den elliptiske Tap at. Vunden c, d£ af Renden lø- ber t en Omdrejningsplan om Tappen ax indtil ved ex, hvor den begynder at stige noget og danne en Art Skrnegang for at fore Stangen forbi den forsk indstlkkne Ende, eller altsaa giver den Figur, som Fig. C viser. Affkraaningen af Nundjernet hidrører fra den straae Afffjlrring af Enden ved Dannelsen af det foregaaende Led, ellers maae forst, naar man begynder paa en ny Stang af Nundjern, Enderne hugges skraat af. For at kunne standse Omdrejningen saasnart saameget er vrklet paa, at der er nok til (39)