Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

15 heden en heel Deel paa dette Problem, og uagtet mange Forsag til at lose det, ere gjorte, tvr man vel endnu antage, at de Spil, der ere fri for denne Ubeqvemmelighed, igjen have andre, og i det mindste mangle det sædvanlige Spils store Simpelhed; jeg troer imidler- tid dog at burde omtale et Par af de bedste Constructioner af denne Art. Hyppigst bru- ges, som Poleni har foresiaaet, at gjore Bommen af Spillet klokkeformigt opad, saaledes at Touget vikler sig paa nedenfra opad, og da at lægge underneden en krum Skraaning med nogle Frictionöhjul; de nye Omgange skyde da bestandigt de allerede paaliggende opad; dette har imidlertid den Ubeqvemmelighed, at Tougenes Friction ofte kan blive saa lille, at Byrden bringer dem til at glide, hvis der ikke ved den allerede afviklede Ende af Tou- get holdes stærkt igjen. Imidlertid bruges dog altid for at lette Forfaringen, at gjore Vommen kegleformig, om ikke just saa stærkt, at den aldeles kan undværes. Et Spil af Betancourt*) i Petersburg, hvilket egentlig er en Sammensætning af to aldre franste af Ludot og Cardinet, angives at have været særdeles meget brugt, og brugt med Fordeel t Rusland og i Hannover, ligesom Cardinets ikke sjeldent bruges i Frankrig, det forekommer mig at fortjene noget nærmere at kjendes, og er derfor afbildet Fig. 510. Fig. A viser det seek fra Siden med Toug o. s. v.. Fig. B viser det uden Toug og Hovedet i Gjennemsnit efter Linien ab i Grundrissel Fig.; Fig. O viser Hovedet seek fra oven. A er Axen af Smedejern, der sættes i Bevægelse af Mandskabet, der virker paa Haandspager i Hovedet; paa den er anbragt et Drev C, der griber ind i to Hjul, der sidde paa samme Axe, som ro hule Zrrntromler, der have inddrejede hule Ringe, der ere noget ffarpt fordybede for at Touget skal klernmes bedre. Ringene ere anbragt saaledes, at Ophojningerne paa den ene ligge i samme Plan, som Fordybningerne paa den anden. Hjulene ere anbragte paa en Skive, paa hvilken Tromlerne ere befæstede; disse ere foroven og forneden cylindriste og ligeledes fastgjorte paa en Skive, igjennem hvilken 'Axen gaaer, deres cylindriste Dele ligge an mod en Skive c foroven og een forneden d paa Axen A, for at stotte paa denne. Disse cylindriske Stykker ere Delingscirklerne for Tandhjulene, saa at de ikke have uden rullende Friction. Endvidere findes en Skive D, der gaaer fiirkantet, saaledes, at den kan glide op og ued paa sin Axe, der sættes i Bevægelse ved et Drev D, der griber ind i Tandhjulet C, og ved en Vægtstang F trykkes indad for at kunne trykke med den frie udgaaeude Ende af Touget og holde det i Neuderne. Det er indlysende, at naar Touget fmst gaaer paa B, derpaa paa C, igjen om B, og derefter om C, fores *) Annales des minis Tom. 12me p. 225.