Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

316 digheder; sædvanligst er Heldingen dog /«-—Inden i Tromlen ligger en Ape med Vinger, saaledes som Fig. C og D vise, paa hvilke paa langs ere befæstede Borster. Axen har sit Tapleje i Centrum af Tromlen, saa at Borsterne, hvis yderste Radius er lidt længer, end Tromlens indre Radius, bestandigt stryge paa Metalnættet, og derved drive Melet igjennem; og for at Borsterne ffulle flides ligemeget paa begge Sider, lader man Bevægelsesmechanismen være saaledes, at man kan lade Vingerne gaae om, snart t een Retning, snart i en anden. En saadan Sigte kan, naar den har de her angivne Dünen, sioner, i Timen sigte Malingen af 3 Tdr. Hvede malet til fiint Meel, og naar der er grovere af 5 Tdr., og bruger i Gjennemsnit 1—2 Hestes Kraft. Anmærkning 1. En ret sindrig Forbedring af dette Sigteværk, er angivet af Smith*); Tromlen har en meget langsom Omdrejning, saa at den udvendigt kan afkwrstes afen roterende Borste, der ligger udvendigt langs den. Ved en særegen Mechanisms loftes Versten over Længderibberne, hvergang en saadan kommer lige for den. Derved skal Tromlen bedre holdes reen, saa at den flipper Melet lettere igjennem; det er mig ikke bekjendt hvorvidt denne Tilsætning, der gjor eet saadant Sigtevark en Deel mere compliceret og kostbart, virkeligt i Praxis har viift sig fordeelagtig. Anmærkning 2. Lighed med denne Sigte har en anden, bestemt til at rense Korn saavel fra lost Straa, som fra Stev, der hænger ved, og som i engelske Moller hyppigt har været anvendt; men nu synes igjen at gaae af Brug. Den er afbildet i Schriften hes Vereins zur Beförderung des Gewerbfleißes in Preußen 1825, og i Ham delstidenden for 1831. 1082. Skgteværker kunne naturligviis ogsaa tjene ti! at stille faste, i Vædffer blandede Legemer fra den Vcedffe, der ikke adhærerer ved dem; men i Almindelighed maa man dog anvende Tryk for at saae en tilstrækkelig Mængde Vædffe ud, saaledes fom siden skal sees. §. 3. 1083. Den anden Maade at adskille Legemer, var at udsætte Aggregatet for Virkningen af en Vand- eller Luftstrøm, saaledes som det allerede er omtalt. Af Organer, der virke paa denne Maade, haves flere, af hvilke imidlertid den storste Deel er ♦) Repertory of Patent inventions, August 1830 p. 85, derfra Dlnglers polytechnischer Journal.