Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

19 ter, og for at kunne fere til andre Værksteder, der ikke ligge i samme Linie, i Hjernerne særegent dertil indrettede Kraner. Kranerne paa Vognene kunne næsten naae til Kra- nerne t Støberiet og Smedierne, saa at man med Lethed kan bringe det, der er loftet op af een af de derværende Drejekraner, over paa Vognene for at fores derfra. I hvil- ken Grad Letheden af Transporter i saadanne Værksteder foreges og Farerne ved den. hele Manipulation, der ellers ikke er gandske ringe, formindffes, gjsr man sig neppe Be- greb om, uden at kjende Værksteder, hvor saadanne Kransystemmer findes, og Værkstæ- der, hvor de ikke findes. Lignende vigtig Rolle spille og slige Kraner i adskillige engelske Docks Magaziner, angaaende hvilke nærmere Underretning findes i Charles Dupin Voyage dans la Grande-Bretagne IIIme Partie, i hvilken en stor Deel gode Efterret- ninger angaaende Brugen af Kraner t England sindes. Anmærkning 3. Under disse Kraner kunde og gjerne nævnes Kraner, der bru- ges paa sædvanlige Jernbaner, men maaffee bedre omhandles de dog, naar andre Vogn- kraner omtales. § . 3. 853. Mere anvendte ere Dreje kraner især ved Bygningsarbejder, ved Udlosning af Skibe o. s. v., og af disse haves en sior Mængde forstjellige, af hvilke jeg dog kun her kan omtale nogle enkelte. For at frembringe den verticals Bevægelse, bruger man som alt er bemærket Paaviklingen af et Tong eller Kjetting; men for at kunne bringe Krøgen til at hænge ud fra det Punkt, om hvilket Omdrejningen s?eel, gaaer der en Arm ud fra Omdrejningscentret, saaledes som siden vil sees, hvilken kaldes Udlægger, og Længden af Afstanden, i hvilken Krogen virker fra den vertical? Omdrej- ningsape, kaldes Kranens Udlæg. Ved Hjælp af Ledetridser ledes da Touget hen til den Bom, om hvilken det skal vikles op. Den horizontale Omdrejning steer, i Fald man kan have faste Punkter baade foroven og forneden om en Axe med Tapper, i hvilket Tilfælde man kalder Kranen Kran med Axe, eller i fald Kranen kun kan faae et fasi Punkt forneden, da om en Tap, der enten sraaer fast saaledes, at Kranens bevægelige Deel drejer sig øm den, eller drejer sig tillige med Tappen i Huller, der ere anbragte i en Brond; en saadan Kran kaldes da en Tapkran. Undertiden bruger man og at lade Kranen tillige forneden have en bredere Fod, der ruller paa Underlaget paa Fricr tionsruller, og kalder dem da R u l l ekr a n er. 854. Kraner gjores enten af Træe med det fornødne Iernbeflag, og kaldes da Tsmmerkraner, eller af stobt og for en Deel af smedet Jern, I celdre Tider vare (3*)