Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
rhinste Moller, der kun i Almindelighed forarbejde flint Iagtkrndt, bearbejde i 48 Timer
i hvert Stampehnl 6 ti Salpeter, 33 Lod Kul og 26 Lod Svovl eller altsaa 7 ti 28 Lod;
de franste Moller stampe til Militairkrudt 20 ti Krudtsats i 24 Timer og til Jagtkrudt
16 U. I Aide-memoire*) angives 20 ti i 11 Timer til Iagtkmdt. Paa Frederiks-
værk siampes efter Michelsen 10 ti i 36 Timer.
Anmærkning. Krudtstampemoller virke naturligviis ikke allene til at dele Lege-
mer ; men og til at blande dem, og til at presse Delene sammen. Til at dele kunne
sikkerligt adskillige af de Organer, der i det Folgende skulle blive nævnte, ansees for fuld-
kommen lige saa gode, da de med mindre Kraft kuttne bringe Legemer til samme Fiinhed;
vattskeltgt kan noget andet Organ i den Grad blande en Sats, som en <Dtampemolle,
og vel vanskeligt noget andet staffe en saa inderlig Berøring tilveje, som den. Betcrnr
ker man nemlig, at Delene forandre deres Sted i hver Time 3600 Gange eller i 43
Timer 172,800, og at hver Gang en stor Deel af Delene blive med stor Kraft pressede
mod hverandre, saa synes det uden for Tvivl, at Blandingen og Forbindelsen maa blive
særdeles fuldkommen. Da den mechanifke Kraft, der behoves ved Krudtfabrikationen,
siden saa liden Mennefkekraft bruges, ingenlunde er nogen stor Deel as Fabrikationsom-
kogningerne, synes en ringe Besparelse i Kraft meget let at kunne opvejes ved Productets
bedre Qvalitert, og saaledes synes Stampemoller altid at ville blive uundværlige Maskiner
til Krudtfabrikation, selv o tu man vil bruge dem i Foroindelse .med andre Organer til at
bevirke Delingen af de raae Materialier, hvilket vel gjore det muligt, om ikke at afkorte
Stampningstiden ligefrem, saa bog indirecte derved, at en større dRængde Sats paa eenr
gang kan være under Behandling i ethvert Hul. Et Beviis for, at Stampemeller maae
være okonomiff fordeelagtige, kan man paa en Maade hente derfra, at ingen af de mange
Moller i Nhinpreußen, der i en Omegn af en O.vadratmiil ligge ved Siden af hverandre
i Egnen om Ronsahl, Halver og Breckerfeld, have henimod 500 Stamper, og arbejde
allene for Handlen, ikke have fundet deres Regning ved at ombytte Stampemoller med
andre, thi det er vanskeligt, at indsee, hvad der ellers ffulde bevæge Mand, af hvilke ficre
ere Millionairer, til at holde fast ved Stamperne, hvis de kunde vinde Noget ved at ind-
fore andre; det kan neppe være Mangel paa Kundskab om andre Organer, thi disse ere
almindelig be-kjendte, ejheller Mangel paa Indsigt, hvad der er fordelagtigt, thi det lærer
en Fabrikant snart, eller paa Evne til at begynde derpaa, og at Fordomme allene ffulde
*) Vide-memolre ä l’usage de l’officier <VArtillerie, Paris 1836, p- 100.
(45)