Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
en Krands F af Tr<re, der ved G har en Skodde for at kmine derkgjennem feje ned
det, der er tilstrækkeligt malet. Maaden, hvorpaa Stenene virke, og hvorledes de sættes
i Bevægelse, vil da være indlysende. For at holde det, der stal males, bestandigt paa den
Bane, paa hvilken Stenene dreje sig, og for at blande bedre, er der paa Arme, der et
ere befæstede til den staaende Axe, anbragt Skrabere, dersbedst sees Fig. C, af hvilke den
ene I stryger ind mod Centrum det, der er kommet for langt ud, og den anden H fra
Centrum det, der er kommet forlangt ind, og for at stryge ud mod AabningenO det, der
er malet, er der tillige anbragt en Samler J, der holdes oppe under Malingen ved
Vægtstangen k, der kan gjores fast ved i paa Stangen til Skraberen I. Foruden disse
Skrabere er det sædvanligt, ffjondt det ikke findes paa den afbildede Mølle, at lægge en
Skraber, der stryger næsten tangentielt til Løberne paa deres Omkreds, for at afskrabe
hvad der bliver hængende ved dem. Dette kan let gjores ved tø Arme fra den horkzonr
tale Axe, der gaae udenom hver Steen. Vægten af Løberne er forstjellig efter som der
fordres storre eller mindre Tryk for at Udfore det bestemte Arbejde. Stene i den her
afbildede Molle vejede tilsammen 15,000 Bottee og Riffault*) angive Vægten af een
vertical Steen til Maling af Krudtsats til 3000 Zt. De her afbildede Stene gjore 11
Omgange i Minuttet; Krudtmellestene sædvanligst mindre. Saaledes gaae efter Michelsen
Løberne paa Donse 5 Gange om i Minutet, i Waltham Abbey 7—8 Gange, efter Aide-
memoire p. 101 de franste 10 Gange, hvilket vel turde være det Hensigtsmæssigste, hvor
man har Kraft nok; dog afhænger den rette Hastighed af Løbernes og af Banens Storr
reife. At bestemme den Kraft, som dette Organ bruger, er vanskeligt, da det afhænger
af saa mangfoldige Omstændigheder, der ikke kunne ansees som bekjendte, saasom Storr
reifen af de Legemer, der flulle pulveriseres, og over hvilke Stenene flulle gaae, Stør-
relsen af den Deel af Overfladen, der kan antages for virkende o. s. v. I øvrigt afhænger
Kraften af Stenenes Vægt og Tykkelse, samt Afstanden fra den verticale Axe. Io storre
denne er, desto mindre er i Almindelighed Modstanden; men desto mindre fiint male og
Stenene. Til Oliemøller regner man sædvanligst, naar Stenene have en Vægt af 4-7000 K',
en Kraft af 3—4 Heste; ved Krudtmøller regner man i Almindelighed 3 Hestes Kraft.
Anmærkning 1. Materialet til verticale Stene er naturligviks forskielligt efter
det forfkjellige Brug, der stal gjores af dem. I Krudtmoller bruger man saa vel til
Løberne, som Liggerne, Marmor, Kalksreen, Stinksreen, med Bronze beklædt Stobejern,
eller i nogle engelske Moller Stobejern, til Oliemøller haard Sandsreen eller støbt Jern,
*) I. c. p. 269.