Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

368 for at hindre Papurmassen fra at lobe ud med, er stilt fra Kassen ved et sunt Gitter L Vandreret H, der kan lukkes ved en Hane I, gaaer ind i Vunden af Kassen, medens der- imod Aflsbsrvret gaaer faa hojt op, at det kun kan tage mod det Wand, der stiger over en vis Hojde. Drejes Valsen hastigt cm, hvilket sædvanligt ffe er med en Hastighed af 100—150 Gange i Minutet, saa ville de i Kassen varende Klude tilligemed Vandet bestandigt cirkulere i den af Pilene angivne Retning, og saaledes komme mellem Knivene og Bundpladen mange Gange, og derved deels overstjerres, deels synderrives, saaledes, at der tilsidst dannes en Masse af særdeles fine Trævler. Ved det gjennemstrommende Vand vadskes tillige alle Ureenligheder af Kludene, saa at de, hvis Kludene ikke ere fars vede, blive aldeles hvide. Denne Masse er der der kaldes Halvtoj, naar den er malet halvt paa en Grovhollænder, og Heeltsj naar det er fiintmalet paa en Hollæn- der, hvis Knive ligge tættere mod Blindpladen, og kaldes F i in hollænder. Udfsrlir gere Underretning og Hollændernes rette Construction Hastighed, Vevægelsesmodsrand, Præstations r o. s. v., vilde her ikke være paa det rette Sted, og udelades derfor. §. 2. 1118. For en Deel ved Synderribning og Knusning ved Tryk, for en Deel ved Syndergnidning virke de sædvanlige Korn mel ler, der for deres Vigtigheds Skyld fortjene at afhandles temmeligt udførligt. I Technologien maa nærmere omtales Korr nenes Structur og Beskaffenheden, fom man forlanger af de forstjellige Arter af Meet. Saameget maa her kaldes i Erindring, at Kornene bestaae afen indre Kjærne, der er omgivet af en Skal. Kjernen gaaer ved de fleste Kornsorter umærkeligt over i den indre Skal, der igjen er omgivet af en haardere og tyndere ydre Skal; i Enden af Kornene sidde for det meste nogle fine Haar, og tillige ligger i den ene Ende en særskilt Deel, af hvil- ken Spiren udvikler sig. Structuren af Kjernen er naturligviis ved samme Kornsort den samme; men det Bindemiddel, med hvilket de enkelte Meelpartikler ere forbundne, er mere eller mindre haardt, deels efter Kornets Tsrhedsgrad, deels efter Maaden, hvorpaa det er tsrret, og ligeledes er Skallen mere eller mindre spred eftersom Kornet er forffjelligt tort eller tsrret. Vel er det kun Kjernen, der indeholder det egentligt Nærende; men ikke desto mindre bruger man dog i det nordlige Europa, fom bekjendt, ved nogle Kornarter især Rugen, ogsaa at male Skallen med, hvilket Meel kaldes grovt eller usigtet Meel; Melet derimod af Hvede, og undertiden af de andre Kornsorter ogsaa, forlanges altid saar ledes, at det indeholder den mindst mulige Deel af Skallen, og tillige er saa fiint øg Hvidt, som muligt. Dette Meel kaldes fiint Meel eller S i g t e m e e l. Det lader sig da