Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

369 heraf almindeligt ind sees, hvorledes Kornet bør behandles for at give disse to forffjel, lige Meelsorter, om jeg saa kan sige, i deres størst mulige Fuldkommenhed, og deraf kan man da faae et Ideal, som man i Consirucn'onen af Kornmoller maa see ot naae saamer get, fom muligt. Forestille vi os til den Ende, at Operationen stal udfores med et eneste Korn, saa vil sees, nt hvis der saa led es, fem Tilfældet er med grovt Nugmeel, forlan- ges, ar Kjernen saavel, som Skallen skal pulveriseres, da -vil dette kunne opnaaes ved at fatte det enkelte Korn, og gnide det mod en Overflade, der er besat med trlstræk keligt ffarpe Ujevnheder, der tillig« ere saa fine, at de kunde rive det i tilstrækkeligt smaae Stykker, eller ved at gnide det mellem to Overflader, af hvilke den ene var stillesiaaende eller bevæget i modsat Retning, og begge vare flarpt ujevne, medens man tillige underr kastede det et behørigt Tryk for at Ujevnhederne kunde gribe ind. Denne Methode vil derimod aldeles ikke være anvendelig, hvis man vilde havL den pulveriserede Kjerne for sig, thi for at adskille Kjernen fra Skallen, maatte man enten forsi have denne adskilt, eller man maatte, for at kunne adskille ved Sigtning,, dele Kjernen i saa smaae Dele, som muligt, og Skallen omvendt i saa store, som muligt; men tænker man sig Kornet bed et fljærende Redskab eller ved Overrivning deelt ved Længder og Tværsnit i flere Stykker, hvorved altsaa ville være fremkomne flere pyramidale Stykker, hvis Grundflade allene vilde være belagte med Skal, medens det Avrige var Kjerne, saa havde man isldetfor det hele Korn flere Legemer, af hvis Dele den ene var betydeligt sejgere, haarr dere og cohærentere end de andre, der altsaa lode sig lettere dele, end den første. Gned man nn disse Dele under et tilstrækkeligt Tryk mellem to Overflader, der vare saa rue, at Stykkerne ikke let gled paa dem, saa maatte naturligvkis, hvis Stykkerne kom til at hvile paa Skallen, Kjernen lige frem gnides af, og hvis de kom til at ligge med Skal? len verticalt, denne boje sig og flippe Kjernen , der trykkedes til Meel, og tilsidst SkaU len, der forhen var stiv, da den var støttet af Kjernen, blive saa tynd, at den rullede sammen, enten til den ene eller den anden Side, eller snart rulledes op, og snart igjen sammen, og derved da sii'ppe de sidst vedhængende Meelpartikler, der i det hojeste vilde hænge løst ved den. Fortsattes Gnidningen, saa vilde Skallen vist nok tilsidst gaae i Stykker, og forvandles til Pulver; men hvis man ikke fortsatte Gnidningen længer, end nødvendigt, eller hvis man, fer det sidste Meel var afrevet, sigtede Blandingen, og siden gned nok en Gang, for at have det sidst vedhængende afgnidt, i alt Fald med noget af Skallen, saa vilde man kunde faae ved Sigtning et Pulver, der indeholdt allene Kjerne. Uden temmeligt jevnt at dele Skallen vilde denne Operation ikke gaae an, thi ved at rive Skallen over med et meget stumpt Legem, vilde den springe i flere smaae Partikler, (47)