Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

' ' ' " ____________________________— 371 naar den stal male Korn af meget forffjellig Tsrhedsgrad, da Materialet, hvorpaa der ffal virkes, saaledes er forskjelligt, og som Følge heraf maa da i adffillige Henseender O.vcernens Construction kil forffjellig Maling være forskjellig; men alligevel bliver den dog i de allerfleste Dele lige for alle Qværne. For førend dens rette Construction nærmere undersoges, at give et foreløbigt Begreb om de forffjellige Dele af en Qværn, og for at forklare de Kunstord, der bruges med Hensyn til den, er i Fig. 666 givet et Gjennemr snit af en temmelig almindelig Construction af en saadan, saaledes, fom den i den nyere Tid gjores,og i Fig. 668 en noget modificeret endnu nyere Construction. A (gig. A) er den saakaldte Ligger eller den stilleliggende Steen; B den faakaldte Lober, eller den omgaaende Steen; begge Stene ere omgivne of det saakaldte Kar C. For at dreje Løbe- ren, gaaer Apen D, der kaldes Langjernet, der tillige er Ape for Drevet E, gjennem et Tapleje ved N, der kaldes Bpsset, saaledes, at intet Meel kan falde igjennem der, op; til en Bejle med to Lapper, der gaae ind i Loderen, saa at Langjernet kan dreje Stenen; men denne dog alligevel vakle paa dets Spids; denne Bojle kaldes Seglet. Kornet, der er lagt i Tragten M, falder ued paa en Skraaplan L, der kan stilles mere eller mindre ffraat eftersom man vil have mere eller mindre Korn paa Stenene. Denne ffraae Nende, der kaldes Skoen, sættes i en rystende Bevægelse ved en Art Tandhjul med meget lange Tænder k, der sidder oven paa Seglet, og floder snart til een Side og snart til en anden af et Hul i Skoen; denne Stang kaldes Nikketojet. Paa den Fig. 668 afbildede Qværn er Indfyldningapparatet noget anderledes, og vil siden blive omtalt. Fra Skoen falder Kornet gjennem et Hul i Midten paa Stenen, hvilket kaldes Ajet og gjennem den Plads, der er mellem Seglets Grene, ned paa Lig- geren. Ved Berøringen med Stenene, der har en temmelig hastig Bevægelse, saaledes, som siden nærmere stal omtales, meddeles Kornet en Bevægelse i en Cirkel, og faaer derved ved Centrifugalkraften en Tendents til Bevægelse ud mellem Stenene mod Kan- ten af disse. Denne Bevægelse lettes ved de Fordybninger, der ere hugne i Stenene, saaledes, som Fig. 668 B og G vise; disse Fordybninger kaldes Straalerne, det op- højede, eller rettere det ikke fordybede Num mellem dem, kaldes Feld ter ne og hele Faconneringen af Stenenes malende Flade Billing en. For at kunne stille Stenene mere eller mindre tæt til hverandre, er Taplejet F for Langjernet saaledes, at det kan løftes, hvilket her steer ved Hjelp af en Skrue. Langjernet har sin Pande i en Bøsse b, i hvilken Skruen c gaaer op med en fiirkantet Tap, paa hvilken Pandelejet hviler. Skruen gaaer ued i et rundt Hul Uden Gevinder i Bossen e, saa at den nok kan skyde sig op og ned; men ikke dreje sig. Paa Skruen er en Msttrik f, der udvendigt er et