Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

372 Keglehjul, der ved det andet Keglehjul g- og Svinglen h kan drejes om. Mottrikken kan dreje sig, men ikke gaae op, saa at altsaa Skruefpindelen kun har en progressiv Bevæ- gelse, ved hvilken den altsaa løfter Taplejet og altsaa Taplejet kan hæves og sænkes; dette kaldes Let værket. Indretningen for at kunne sætte Hjulværket fra, saaledes at Qvcernen ikke maler, ffjsndt det drivende Hjul gaaer om, er vel allerede omtalt under Tandhjul; dog er den noget forfljellig fra den der beskrevne. Langjernet drejes øm ved et Stjernhjul, der griber ind i Drevet ii, der sidder paa dets forneden firrkantede Deel, saaledes, at det kan flydes op og ned. Drevet i i hviler paa en Krands, der er befæstet til 2 Stæn- ger kk, der gaae igjennem Tværstykket d d, og forneden er forbnnden sammenstil en Bøjle, der er udvidet og gaaer uden om Skruespindlen, der frit kan bevæge sig deri. Bøjlen hviler forneden paa en Skruemottrik 1, der har to Arme, ved hvilke den kan drejes, og derved hæve eller sænke Drevet saameget, at det kan komme nd af eller ind i Indgreb. 1121. Efter denne Forklaring over Qværnens Hovedconstruction ville vi da nærmere undersøge, hvorledes dens Indretning i Detaillet ber være, for at Qvcernen kan levere det meeste og bedste Product med mindst Kraft og med største Sikkerhed saaledes, at Productets Beskaffenhed saa lidet, som muligt er afhængigt af Arbejderen, der flal have Tilsyn med Møllen. Maaffee i disse to sidstnævnte Henseender er det, at de nyere Constructioner af Mølleværker messt udmærke sig fremfor de ældre, der vist nok kunne levere Meel, der i flere Henseender er lige saa godt, font det, der leveres ved de nyeste Moller, fljondt maaskee dog ikke saameget af samme Mængde Korn, og heller ikke saar meget med samme Kraft; men ikkun da kunne gjore det, naar Arbejderne ere særdeles Lvede, kyndige og i højeste Grad opmærksomme, for at rette de Fejl i Maskinens Gang, der næsten hvert øjeblik kunne indtræffe, isiedetfor at der ved de nyere Moller er gjort Alt for, at Maskinen beholder den Gang, fom den flal have. Det vil da indsees, at de Momenter, der ved enhver Qværn maa tages i Betragtning ere: 2) Dimensionerne og Formen af de malende Flader. 3) Stenens indre Beskaffenhed eller rettere Beskaffenheden af dens Stof. 4) Løberens Vægt. 5) Maaden, hvorpaa Liggeren hviler, og Løberen er ophaengt og undersistttt under Bevægelsen. 6) Den Hastighed, med hvilken den sidstnævnte bevceger sig, og 7) Maaden, hvorpaa Kornet fores ind paa Stenen. Vi ville undersoge ethvert af disse Momenter for sig.