Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

375 ikke indseer, hvorledes noget Naksonnement eller nogen Calm! med Sikkerhed ffulde lede ril Resultat. Vi mangle her, som i saamange Afsnit af Læren om Arbejdsorganer, og ville maaffee bestandigt komme til at mangle, de Data, der ere nødvendige for at give en analytisk Theorie for Stenenes Virkningsmaade, og maae gandffe nøjes med Erfar ring. Vel kunne vi indsee, at for smaae Stene vilde lade Malingen komme for tidligt Ud, inden Melet var tilstrækkeligt afgnedet fra Skallerne, og at omvendt for store Stene vilde gnide den faalænge, at det var at befrygte, at ogsaa Klidene bleve gnidte i Stykker, og vel vide vi f. Ex. endvidere, at Løberens Omdrejningshastighed og den deraf betingede Cenkrifugalkraft, ved hvilken Melet fores ud, har Indflydelse, saa at Malin- gen ved en større Omdrejningshastighed vil fores tidligere ud, end bed en mindre, og saaledes fremdeles; men neppe er det muligt, at bringe disse Elementer i en Beregning. Af Vigtighed er det at begge Stene have nøjagtig lige sior Diameter, da ellers den mindre Steen vil snart flade sig saa dybt ind i den siorre, at Nanderne ikke længer blive frie. Ikke desto mindre finder man dog selv hos nogle bekjendte Forfattere over Moller byggeriet f. Ep. hos Gray i hans bekjendte Experiented Millwrigth, angivet at Liggerens Dianreter stal være 1 Tomme større, end Løberens, jeg indseer ingen Grund dertil, og kan heller ikke holde det for rigtigt. Anmærkning. En heel Deel analytiffe Betragtninger angaaende Møllestenenes Virkningsmaade og deraf og udledte Bestemmelser for Stenenes rette Størrelse, Vægt, Billing o. s. v. ere anstillede af Fabre t hans bekjendte Essai sur la Maniére la plus avantageuse de construire les machines hydraulique et en particulier les moulins å blé, Paris 1783. Zeg tilstaaer imidlertid, at jeg ikke skjonner Vigtigheden af Fabres vistnok meget sindrige Beregninger, da Praxis ikke har stadfæstet nogen as hans Conse-- qventser og Forestillingen om Manden, hvorpaa Stenene vivfe, heller ikke derved bliver klarere. 1124. Med Hensyn til Formen af Stenenes Hov ed flade ere heller ikke alle Møllebyggere enige. Nogle have villet, at Liggeren ffulde være convex, og Lø- beren concav conisk, andre at begge ffulle være plane, og atter andre, at Liggeren skal være plan og Løberen paa en Deel af sin Overflade nærmest Øiet concav coniff. I Alr mindelighed angives ingen Grunde til disse Formeninger; bel er det sandt, at en con- vex og en concav Steen of samme Gjennemsnit, fom en plan, har storre malende Over,' flade, end en plan; men da Stenene dog ikke kunne vcere just ret meget coniffe, bliver Forskjellen saa ubetydelig, at den kan ansees for aldeles ligegyldige ligeledes kan det