Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

377 Me el blev iKlkddene; man anvender derfor en Billing, der er viist Fig. 668 B og G. Hvad der har ledet til den i Fig. G, afbildede Form af Straalernes Tværprofil, synes at have været folgende Betragtninger. For at kunne komme til at male Kjeruen, maae Kornene deles ; vilde maa lade Straalerne være skarpe mod de Sider, der først naae dem; da vilde deels Kornene ikke godt komme op af dem igjen, og deels vilde man overfljære Skallen kort, da man ligesom vilde klippe den i Stykker; i det man derimod gjor Straalen afffraaet mod den Side, ad hvilken Malingen, der har været i den, stal op, syndersiider man den paa en Maade, om Kornene vare hele, eller i større Stykker, øg folder Skallen Ud, naar den i Stykker har været sammenrullet ved ak gaae mellem Feldterne. Vilde man gjore Straalerne flraae til begge Sider, da vilde man mindre let faae Skallen til at gaae t Stykker, end naar man gjor Kanten flarp til den ene Side, hvorved den, i det den elastiske Kjerne, naar Kornene træffe en pludselig Udvidelse, udvider sig og paa en Maade bryder Skallen, der faaer et Tryk, der gjor den svagere paa enkelte Steder. Evans*) holder det for rigtigere, at gjore Straar lerne rundagtigt fordybede saaledes, at Rundingen gjorde en stump Vinkel med Stenens Flade til den ene Side, og en spids til den anden; eller altsaa omtrent som et liggende c; men meget fladere. Denne Form er deels vanskeligere at hugge og synes deels ikke at siaae sig saa godt, da de fleste Stene ikke taale saaledes at hugges uden at Kanten fliser ud, og dernæst den skarpe AEg snarere flides af, saa at Stenen oftere maa billes om, end den ret opstaaende Kant, der ikke saameget afflides, naar der flides noget bort af Stenen. Straalerne i Liggeren have sædvanligsr overalt til Dybde f af et Korns Tykkelse, og paa Løberen £ og ude ved i af Tykkelsen til Dybde. At gjore Straalerne dybere, er ikke at anbefale fordi ellers for let en Deel ikke tilstrækkeligt malet Korn kan komme ud. Hvad augaaer Straar lernes horizontale Form, da synes man kun at være gaaet ud fra det Synspunkt, at Straalerne ikke maae gaae efter Radien, deels fordi Kornet vilde for snart fores ud mod Randen, og deels fordi da den samme Straale paa Løberen kun eengang og da i alle Punkter paa eengang vilde gaae i hver Omdrejning over en Straale paa Liggeren, istedetfor at un Overskæringen steer successivt saaledes, at det samme Korn ved at folge Straalerne i Liggeren, kan træffes flere Gange af den samme Straale i Løberen; men derimod synes man ikke at have havt anden Grund til at vælge retliniede Straaler, end den, at de ere de simpleste. Evans vil endnn have dem krumme og efter Nagels Forsog *) Millwrights Guide (48)