Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

378 ved Abendroths Dampmølle i Hamburg*) ere de rette Straaler heller ikke de, der male med mindst Anvendelse af Kraft; men at derimod krumme Straaler efter Fig. 669 male lige saa godt, som de rette og med noget mindre Kraft. Den Fig. 668 afbildede Bil- ling findes imidlertid med gandffe ringe Modification i Antallet af Straalerne saaledes, som, at nogle have 12 og andre 9 Hovedstraaler; men da flere Mellemstraaler i hver Fog o. s. v., ved alle de mig bekjendte engels?-amerikanske Msller uden at en ringe Forandring synes at have mærkelig Indflydelse paa Arbejdets Godhed. Dens Construction sees af Fig. 668 JR, der viser Liggerens Billing, og gig. 668 C, der viser Løberens hvorpaa Liggeø rens ere projicerede. Stenens Nand er deelt i elleve Dele; fra Delingspunkterne trækkes Nadier, i hvilke liggeEnderne af alle Straalerne; mellem hveranden Radius trækkes en Chords e, 4 der altsaa staaer lodret paa den midterste Nadins, og derefter deles Halvdelen af Chorden i 4 eller 5 Dele eftersom Stenens Beffassenhed fordrer flere eller færre Straaler, og gjennem Delingspunkterne trækkes i den ene Deel Linier parallelt med den ene ydre Nar dins og i den anden parallelt med Midterradien f o, der staaer lodret paa Chorden og saaledes fremdeles; efter disse saaledes bestemte Linier, ere Straalerne udhugne saaledes, at alle deres flarpe Kanter ligge, som Fig. 6 viser, forrest. Af Fig. C vi! det sees, hvorledes Straar lerne paaLobere og Liggere krydse hverandre. Straalerne ere i Almindelighed 1^—1^ Tomme brede, dog ofte endog bredere. Det er indlysende, at jo flere Straaler man har, desto mere er man Udsat for at bryde Kliddene i for smaae Stykker, da dette meest freer i Straalerne og sjeldnere under Feldterne, og som Følge heraf bor Stenene have færre og bredere Straaler, jo mere tort Kornet er. Vilde man ti! blodt og fugtigt Korn bruge den samme Billing, fom til tort og haardt, da vilde en heel Deel blot blive trykt fladt og sætte sig fast i Straalerne, saa at disse tilsidst vilde blive saaledes rilklistrede, at Stenen ikke længer vilde male. Vilde man anvende til blodt Korn skarpkantede Straaler, da vilde og i Kanterne en heel Deel sætte sig fast. 1126. Feldterne mellem Straalerne ere ved de sædvanlige Qvcerne huggede uregelmæssigt ujevne; ved de nyere amerikanske Qværne, derimod hugger man, fom Fig. viser, parallelt med Straalerne af gandffe fine Rifler saamange, fom man kan efter Stenens Beffaffenhed faae huggede nogenledes reent. Jo sejgere Kornet er, desto ffarpere maae og Feldterne være, da man ellers er udsat for, ikke at faae alt malet ud, og omvendt jo mere tort Kornet er, desto mere er man udsat for at male Skallen med, saa at fom Folge heraf Erfaring maa vise hvilken Grad af Ujevnhed der passer sig bedst i de for- ') Verhandlungen des Gewerbvereins etc. Jahrgang 1835.