Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

379 stjellige Tilfælde. Hvad angaaer Feldkernes Bredde, da er denne natmlkgviis bestemt, naar Straalernes Mængde og Bredde er givet; ved de nyere engelskramerikanske Qværne optage Straalerne næsten f af Stenens Overflader, ffjsndt efter den valgte Form, en stor Deel af Straalerne ere saa flade, at de kun blive mærkelige, ved meget nøjagtigt afrettede Stene. 1127. Stenenes vvri ge Form er nakurligvirs ligegyldig, undtagen for saavidt den kan have Indflydelse paa Lederens Bevægelse og Ligevægt; thi er ikke dennes Masse saaledes forbedt, at Underfladen af sig selv stiller sig horizontalt, da ville Ste- nene ved den sædvanlige frie Suspension trykke ulige paa de forffjetlige Steder og altsaa Afflidningen blive ulige, og tillige Malingen mindre god, og selv om Underfladen havde Tendents til at siaae horizontalt, saa kunde dog alligevel findes en Tendents til Sidebevægelse, der havde til Folge, al der trykkedes ulige af Langjernet i Bosset, hvilket igjen havde ril Folge, at dette vanskeligt holder tæt, og ar det saavel som Langjernet siides stærkere, end ellers. Det har Vanffeligheder, at forsikkre sig om den rette Fordeling af Masserne, da det, som let vil indsees, ikke er nødvendigt, at Stenene, naar de gaae hastigt om, skulle blive ved at være horizontale fordi de ere det, naar de ere i Hvile, og det ikke er saa let at see, om de stille sig horizontalt uaar de bevæge sig. Dog lader det sig temme- ligt godt gjore, at see om Stenen gaaer horizontalt om, ved at lægge over den, naar Korr net er taget af, en nogenledes lang tynd Stang, da man saa kan see om den under Ver vægelsen beholder sin Horizontalitæt. Man har og foreflaaet, at bruge dertil et bojet Glasr ror som det bekjendte Nivellierinstrument, der i en Diameter stilles saaledes, at de op; siaaende Grene staae i samme Afstand fra Centrum; da ved et saadant Vandet maa blive ved at staae under Bevægelsen t samme Højde, i begge Grene. Vel kan man, naar Stenen har en hasiig omdrejende Bevægelse ikke godt see Højden; men man kan ved en i Norene næsten fluttende Korkkugle i hvert Nor, paa hvilken er anbragt en tynd Stilk af to udbojede Staaltraade, der fjedre sig, faae Kuglerne til at blive siaaende, hvor de stode hojest under Bevægelsen. Om Stenen vil udøve et Sidetryk naar den gaaer hørir zvntalt, kan man i Almindelighed vide, ved at bemærke om den der er i Ligevægt naar den er i Hvile, thi bevæger den sig horizontalt og balancerer den, naar den er i Hvile, da kan intet Sidetryk af Betydenhed finde Sted. Man kan da ved at lade oven i Stenen, som det sees Fig. 668 ved n, være 4 Huller, i hvilke kan lægges Bly, forøge eller formindske Vægten saaledes, at man til sidst naaer den forlangte Ligevægt. Som Folge af Formens Ligegyldighed kan man da gjerne lade Løberen foroven være af hvad Material man vil, naar kun Underfladen er af den rette: man kan ogsaa gjerne same (48*)