Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

383 kan herfra Overgangen ffee til en reen qbanditatkv Bestemmelse? Der er altsaa intet andet at gjere, end at spørge directe Erfaringer. Qvcerne til at male Skraae, hvilke stilles højt, ere de, der sædvanligst ere de største, de veje ved 11 Spands Diameter og 17 Tommers Højde i Almindelighed 8—9000 ti naar de ere nye, hvilket giver pr. Qvadrat- tomme af den malende Overflade et Tryk af omtrent 2—3L; de sædvanlige Stene i vore Moller til at mole grovt Rugmeel og Sigtemeel af ikke tort Korn ere 10 Spands og 17 Tommer hose; de veje omtrent nye 7000 ti, hvilket er omtrent 2f ti pr. Qvadrat- tomme; de nyere engelsk-amerikanske Moller have i Almindelighed med en Diameter af 8 Spand en Vcrgt af 1100—1500 ti eller altsaa et Tryk af omtrent H ti pr. Qvadratt tomme. Disse Vægte ere altsaa tilstrækkelige; men derimod er imidlertid ingenlunde af- gjort, at Stenene ikke gjerne kunde være lettere endnu, thi vel har man Forjog, der ere mislykkede med at male Meel med Stene, der vejede 4—500 ti; men, at de mislykkedes, maa for en stor Deel vel tilskrives adskillige andre Omstændigheder, saasom, at Stenene ikke havde den rette Størrelse af deres malende Overflade, ikke vare billede saaledes, fom de maatte for at være lette 0. s. v.; imidlertid vilde særdeles lidet være vundet derved om man og kunde male lige saa godt med mindre svære Stene. I ældre Tider brugte man ulige sværere Stene, saaledes omtaler Gregory*) efter Ferguson som almindelige i England 12 Spands Stene, der vejede 19000 ti; Fabre angiver som de almindelige Stene i Nordfra nkrig paa hans Tid, Stene af 14£ franske Fods Diameter og 14 Tommers Hojde, eller altsaa omtrent en Vægt af 25000 ti; men til at efterligne dette, synes der dog aldeles ingen Grund at være. I de ældre Moller passede man ikke at holde Stenenes Vægt constant; men lob Stenen for man casserede den næsten formindffe sig til sit halve Volumen, og for en Deel er dette Grunden, hvorfor man valgte unødvendigt svære Stene; i den nyere Tid bruger man ved de forbedrede Meller, at holde ved paa- lagt Gips eller Cement Stenene altid lige svære, og Enhver vil indste, at dette baade er skonomiff og hensigtsmæssigt. §. 5. 1130. Hvad angaaer Stenens Ophængning, da har man to Syster mer deraf; enten nemlig lader man Stenen have fast Omdrejning saaledes, at den ikke kan vakle paa Axen; men nodes til at folge en constant Omdrejningsplan; eller man giver den frie Suspension saaledes, at den balancerer aldeles frit paa Enden af en *) Darstellung der mechanischen Wissenschaften, 2ter Theil, p. 284,