Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

384 Tap, der er halvkugleformigt afdrejet. Begge Systemer har sine Fordele og Mangler. I forste Tilfælde har en Unøjagtighed af Stenens Centrering ingen saa ffadelig Indfly- delse, og ligeledes har det heller ingen saa stor Indflydelse, om Stenen er noget mere eller mindre svær i endvidere har man bedre i ft ti D?agt, at hindre den skadelige Virkning af en for stor Hastighed ved at lette Stene mere og give mere Korn paa; og endeligt lide Stenene ikke saameget om de engang gik tomme; i andet Tilfælde derimod har man et eensformigt Tryk, og om man just ikke fom Fabre og flere Forfattere over Mellevce- senet mene, regner Virkningen af Stenenes Oscillering som een af deres Høvedvirkninger paa Kornet, der paa en Maade blev stedt under Stenene, hvilket man neppe kan, da Stenenes Spillerum aldrig bliver i Linie, saa har dog Oscillationen sikkerligt nogen Ind- flydelse til at forøge Trykket paa Kornene. Det synes derfor, som om den ferste Opr hængningsmaade af Løberen med Grund anvendes i Vejrmøller og andre Møllevcerker, der ikke ere saa fuldkomne i deres Mechanisms, medens derimod den frie Ophængning er at foretrække i Moller, der ere gjorte med Nøjagtighed. At Ophængningen steer i begge Tilfælde ved Seglet og Langjernet er forhen sagt. Fig. 670 viser den sædvanlige Op- hængning i Vejrmøller og sædvanlige Kornmoller. Enten nemlig gjor man, fom i Fig. C og D Seglet kun, fom en svær Iernstang med aflangt fiirkantet Hul for Langjernet i Underfladen af Løberen saa dybt, at den ikke kommer nedenfor den malende Overflade, eller man, hvad der næsten er almindeligere, giver Seglet Formen, fom Fig. B viser og kiler Enden af Langjernet fast, i et aflangt fiirkantet Hul i Midten. Denne Ophængning er imidlertid, hvis den stal gjcelde for fast, ikke fast nok, og hvis den ffal være frie, ikke frie nok; det vilde imidlertid ikke have Vanffelighed, at gjore den anderledes, naar man vilde koste derpaa. Tilsigter man en frie Ophængning saaledes, at Stenene kun ved de- res Ligevægt flulle holde sig horizontale, da kommer det an paa at finde et saadant Ar- rangement, at Stenens Ligevægt er stabil saaledes, at den, hvis der er Ligevægt, bestan- digt stræber at stille sig horizontal, og at den Kraft, der virker til Omdrejning saalidet, som muligt forhindrer Stenen i at balancere. For at det Første kan naaes, maa da Un- derstøtningen, hvorom Stenen stal vugge sig, ligge over dens Tyngdepunkt og for at opr naae det andet, maa Forbindelsen mellem den drivende Deel af Langjernet og Seglet være saaledes, nt derved opstaaer den mindst mulige Modstand mod Vugningen. Man har paa flere Maader sogt at opløse dette Problem; i Handelstidenden for 1831 har jeg givet en Oversigt over de vigtigste dengang brugte Construttioner af Ophængning, og der- iblandt da øg den, der er anvendt i den Fig. 666 afbildede Qværn, der findes i Dampr mellen i Berlin, og den, der er brugt ved en Mølle i St. Qventin nf Maudsley i London;