Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

385 siden den Tid har man endnu en heel Deel forbedret disse Constructioner, og jeg vil derr for ikke videre beskrive Ophængningen paa den Fig. 666 afbildede Qvcern, der har adskil- lige Ufuldkommenheder. Suspensionen paa den Fig. 668 afbildede Qvcern er noget bedre, skjondt neppe den bedst bekjendte; den vil let forstaaes af Tegningen Fig. 668 A. Seglet N er simpelt hen en Bsjle, der er fældet ind i Stenen; den har paa Midten en halvr kugleformig Fordybning, hvori passer Enden af Langjernet, der ligeledes er rundt af/ drejet. Uden om Langjernet ligger en Hylse P, der har 3 Noter, der passe paa 3 tilr svarende Fjedre paa Langjernet, og paa denne Hylse er udvendigt fastgjort 2 Gafler, der gaae op, og gribe om Seglet; Gaflerne ere saa vide, at de ikke hindre Stenens Oscillar tion. Denne Construction, af hvilken Detailtegninger findes hos Leblanc, har imidlertid den samme Fejl, fom man fandt ved de ældre frie Ophængninger, nemlig at Gaflerne gribe ind for tæt inde ved Centrum, hvorved Trykket i Berøringsfladerne bliver saa stort, at Frictionen formeger hindrer Stenens Bevægelse, dernæst at Underststningsfladen er for smal, saaledes, at Stenene lægge sig ffjevt paa Seglet, og endeligt, at hvis Gaflerne ikke fatt tede lige hojt oppe, hvilket vanffeligt kan passes naar det er Planer, der røve hver- andre, da meddeles der Stenen en Tendems til at stille sig fljævt. Dette er undgaaet ved en Construction af Calla i Paris, der findes i en Mølle i Pierre-Broux ved Etampes. Den er afbildet Fig. 671; Langjernet N er lige, og med gjennemgaaende Bolte holdt til Stenen; forneden har det to kugleformige Vorter af Staal, der gribe ind i to fiirkantede Huller Pi, der ere forsynede med et Slidsted af hærdet Staal i et paa Langjernet fast, sat Tværstykke. Oven i Langjernet er ligeledes sat en Knop af Staal, der berører en Dop af Staal i Seglet. Denne Suspension, der er beskrevet af Leblanc*) er den smnkr fejle af de mig bekjendte. 1131. Laugjernet gaaer, som allerede er omtalt, igjennem Bosset, der er dets ene Pandeleje, ligesom Taplejel forneden er dets andet Omdrejningssted; ved de simple Moller er det blot en Udfodring af Træe, der stilles ved Trceekiler; denne Construction er imidlertid baade unøjagtig, og heller ikke frie for Fare, da man har flere Exempler paa, at der har malet sig Ild i Bosset; ved de nyere Moller er den derfor aldeles forkastet. I Handelstidenden 1831 har jeg beskrevet en Deel forffjellige Constructioner af nyere Bos; men mod de fleste af disse har man indvendt, at Understotningsfladen ikke var lang nok, saa at den ikke gav Stivhed nok for Langjernets Bevægelse; og at nogle af dem vare ubeqvemme at komme til; men. alligevel er Forffjellen mellem den ene af de *) Rccueil 2mc Partie, PI. 53. (49)