Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

386 der beskrevne og den, der findes ved den Fig. 668 afbildede O.vcern, kun ubetydelig. Som det vil sees deels af §ig. 668 A. og Fig. 672, bestaaer Bosset af en Bosse af stobt Iern inden i hvilken er en afdrejet Indknibnkng, der flutter saa godt fom muligt øm det aft drejede Langjern. Paa dette ligge tre Metalpander, og Resten er fyldt op med Hampr pakning ligesom der og bag Panderne ligger Pakning. Ovenpaa ligger en Metalplade, der flutter om Langjernet saa tcet, som muligt, og ligeledes flutter til Bossen. For at kunne klemme Panderne sammen, er der bagved den ene lagt en Kile, hvilken ved en Skrue kan trækkes ned og derved Panden trykkes tættere ind. Forneden under Tommer- understøtningen ligger nok en Plade, gjennem hvilken Langjernet gaaer flutter. Ved Molr len i St. Denis*) gaaer Dækpladen op med en Hals om Langjernet, og dette igjen med et paa det fastgjort Laag holdt over Nsret, hvilket forekommer mig at være hensigtsmæsr sigt for at hindre Meel fra at komme ind t Vosset. Forneden er Langjernets Ende un- derstottet ved en Pande, hvori det drejer sig; hensigtsmæssigt er det, at gjsre denne saar ledes, at den kan stilles med Skruer; en Afbildning af et saadant Tapleje findes hos Leblanc. Pandelejet for Langjernets Ende maa være til at lofte op, for at Stenene kunne stilles mere eller mindre ti ær ved hverandre, hvilket bevirkes ved det saakaldte Letværk, der allerede er omtalt; den Fig. 666 afbildede Construction er temmelig almindeligt brilgt og i det Hele ret god, undtagen for saa vidt, at Taplejet ikke er til at ffrue; en noget forfljellig og bedre Construction findes hos Leblanc**), dog finder jeg ikke Grund til at afbilde den her. Anmærkning 1. J flere nyere Moller har man, for beqvemt at kunne tage Løberen af, naar den stal billes, anbragt mellem hveranden Qvæen en Kran, der i høj Grad gjor dette Arbejde lettere og mindre farligt; en saadan er afbildet Fig. 673. Det maa forst bemærkes, at man til den Ende har i Siden af Løberen udhugget 2 tilstræk- kelig dybe Huller, i hvilke Bolte kunne sættes ind; man har da paa Kranen en Bojle r af Smedejern, der gaber saameget, at den kan gaae om Løberen, naar Kornet er taget a f; denne anbringes da lige mellem Hullerne, naar Boltene ere tagne ud, og derefter indsættes de igjen. Til at lofte den saaledes fattede Steen, bruges en Skrue q, til h vilken Bøjlen er befæstet ved et Led s. Skruen har sin Mettrik i et Keglehjul, der kan d reje sig; men ikke bevæge sig verticalt, og ved dette samt det tilsvarende Hjul 1 kan da *) Bulletin de la societé d’Encouragcment, XXVI Annce. **) Recueil 2ure Partie PL 53.