Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

387 Løftningen ffee. Naar Stenen er lsftet saanieget, at den kan svinge frit, drejes Kranen om Tapperne, Stenen drejes om Boltene for at faae Malefladen op, og sænkes derefter paa det Underlag, hvorpaa man vil have den for at bille den; det Omvendte gjsres nar turligviis, naar Stenen igjen skal lægges i. Paa denne Maade kunne to Mand særdeles let tage en Steen ud og lægge den ind, og man er da ikke udsat for at Billingen paa nogen af Stenene tager Skade. Anmærkning 2. I nogle engelske Vejrmoller har man brugt at lade Stenene under Bevægelsen lvftes af et Centrifugalpendel, saaledes at de trykkede sig tættere sammen, jo storre Hastigheden blev. Dette kan være en Nødhjælp i visse Tilfælde, men ber ikke bruges, hvor det kan undgaaes. 1132. Liggeren lægges scedvanligst paa et Trceeunderlag, der for en stor Deel omgiver den, og paa dette rettes den horizontalt og verticall ved Kiler; men er Stenen ikke tilhugget underneden, da er denne Forbindelse sjeldent nøjagtig nok; jeg holder derfor en Understøtning, der er foreflaaet af Austin *) for at være solidere. Han lægger Stenen i en flad Jernkasse, i hvis Bund kun er Hul for Langjerner, i hvilken Kasse Stenen kan stilles i horizontal Retning ved Stilleffruer, der gaae igjennem For- stærkningen i Randen, medens Kassen selv stilles i Verti'calretning ved Skruer fra den egentlige ©toel, hvorpaa Stenen flal hvile. I den i Fig. 668 afbildede Qværn hviler Stenen paa Jernvinkler, der ere gjort fast paa Stolen og stilles mellem disse i begge Retninger ved Skruer, der trykke med brede Hoveder. Dette kan være godt nok, naar Stenen er tilhugget ogsaa paa Underfladen; men er dette ikke Tilfældet, da er Ansiins Construction bedre. 1133. Kun natmligviis ved Dampmøller og Vandmoller, der kunne gives en bestemt Hastighed, har Løberen et bestemt Antal Omdrejninger, ved Vejrmøller varierer Hasligheden derimod inden for meget vide Grcendser; men alligevel er det indlysende, at der maa gives en Hastighed, der giver det bedste Product, og denne bor man da see at holde. Hvor stor Hastigheden rigtigst bor være, afhænger natnrligviis af de andre Mor menter, saasom Stenens Vægt, Veffaffenhed, Villingsmaade vdl. Jeg seer imidlertid ingen Maade at bestemme den rette Hastighed uden ved directe Erfaring. Sædvanligst regner man i vore Moller til Skraamaling med 11 Spands Steen, at de male bedst, naar de gjore 55-60 Omgange i Minntet, eller altsaa have en Periferiehasiighed af ) Repertory of Arts, Jan. 1822. (49*)