Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
17 Fød i Secundet; de mindre Stene paa 10 Spand antages, at gaae bedst, naar de
gjore 65—70 Omgange i Minutet eller altsaa have en Periferiehastighed af omtrent 18
Fod i Secundet. I de nyere engelsk-amerikanske Moller med 8 Spands Stene har Lsr
beren endnu større Hastighed; den mindste Hastighed, som jeg har fundet angivet er 110
Omgange i Minutet, og den siorste 120; i de fleste 113 Omgange eller altsaa en Perir
feriehastighed af omtrent 24 Fod i Secundet. Ved storre Hastigheder, end de her angivne,
male alle Stene, naar de ere stillede saa tæt sammen, fom de behove for at male Meel,
dette saa varmt, at det bliver mindre godt; derimod male de ligeledes ved en mcrrkelig
ringere Hastighed mindre godt og Qvantitceten af Malingen aftager og betydeligt.
§. 6.
1134. Den sædvanlige Maade at bringe Kornet paa Stenene med Tragten
og Skoen er afbildet Fig. 666 og allerede forhen beffrevet; den har deels den Mangel,
at den giver Kornet Tendents til fortrknsviis at gaae til den Side af Stenen, der er
Forlængelsen af Skoens Retning, og deels gjor den og en ubehagelig Larm og Klappren;
ulige bedre er i alle Henseender Contis Tragt, der findes ved den Fig. 668 afbildede
Qvcern, og mere og mere fortrænger den ældre Indretning. Som Fig. 668 A viser, ber
staaer den af en Tragt G,, der ved et bøjet Nor staaer i Forbindelse med en storre Ver
holder hvori flere Tender Korn styrtes; inden i denne ligger en Bliktragt, gjennem hvil«
ken Udløbet fleer. Denne Tragt borttages, naar man vil have en ualmindelig Mængde
paa Stenen, saasom naar man maler Kliddene om igjen. Underneden Tragtens Aabning
ligger en flad rund Skaal tx, der er gjort fast paa Seglet, og altsaa drejer sig med
Løberen. Det Korn, fom altsaa styrter ud af Tragten og ned paa Skaalen, kastes da
ved Centrifugalkraften ud, og giver Plads for ander. Tragten G er gjort fast paa Stan-
gen H (Fig. A og E), hvorved man da kan bringe dens Munding nærmere til, og læn,'
ger fra Skaalen, og derved regulere Udstromningsmængden. Bedre er en Modification
<if denne Tragt, der er gjort af Paradis *). Deels nemlig tilsigter han at kunne regulere
uden at lofte hele Tragten, og deels vil han forhindre Kornet fra at sætte sig fast i
denne; hans Tragt er afbildet Fig. 674 i Gjennemsnit. Paradis anbringer en Mesr
singring G$, som her er befæstet til Vægtstangen Hv der gaaer gjennem Roret, og ind
til en Stang i Midten af Noret Gx, hvilken er fast oven paa Skaalen, som han
*) Leblanc, Recucil 2me Partie, PI. 54.