Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

410 gjsre Svinghjulet større, end nødvendigt, forøger deels til Unytte Trykket og Frictionen paa Tapperne, deels gjsr det det og vanskeligere, at standse Drejerbænken naar man vil. Sæd- vanligst er Svinghjulet lagt under Bænken, hvorved da dets Diameter er begrændset til den Størrelse, fom beqverut kan faae Plads paa denne Maade, eller sædvanlkgst som Maximum til 3^ Fod. Ved nogle ældre Drejerbænke har man lagt Hjulet paa Siden af Bænken saaledes, at dets Omdrejningsplan er lodret paa Spindelens; men dette er i flere Henseender ikke at anbefale og bruges heller ikke mere; derimod har man flere Steder hængt Hjulet under Loftet, og ladet en Snoer fra Fodtrinet gaae op dertil, hvilket, naar der er Plads dertil, kan være ret beqvemt og hensigtsmæssigt, da man da kan bruge et større Hjul og mindre er udsat for Rystelse. Paa de større engelske Haanddrejechcrnke rr gjerne hver Krands med 3 Fordybninger 4 Tommer bred, og i Bunden af Jndffjolp- Hingen i Tomme tykke i Godset. 1154, Snoren gaaer scedvanligst kun enkelt om Svinghjul og Spindelffive; at lade den krydse har ingen Fordeel undtagen for saa vidt, at man derved er mindre udsat for at den glider, hvilket vel lob sig befrygte ved et stort Svinghjul og en lille Spinr delffive; men da Afstanden mellem Spindelaxe og Hjnlaxe er saa kort, siide let Snorens Dele paa hverandre hvorved den for snart opsii'des. Vil man bruge Snoer, da bruger man særdvanligst en Tarmsnoer, der M bedst forenes ved Enderne ved særegne Laase af Staal, der egentligt kun besiaae af en Hylse, hvori Snoerenden kan gjores fast, hvilken omtrent har samme Tykkelse, som Snoeren og i Enden har enten et Øre, eller en stærkt indbojet Krog. Bedre holder jeg det for at være, at bruge finale Remme, der baade gaae lettere,ere varigere og mindre kostbare, og behøve al være ulige mindre stærkt spændt, end en Snoer for ikke at glide. Tarmsnore ere scedvanligst meget hygroskopiske; men for en Deel kan dette hjælpes ved at fernissers dem med en Caoutchoukfernis, der ikke gjsr dem siivere eller glattere. Man anvender undertiden Indretninger, der bestandigt ffulde holde Snoren eens spændt; men de fleste af dem ere i andre Henseender ubegvemme og foran- ledige en større TvUgstivhedsmodstand. Dette er f. Ex. Tilfældet med den Indretning, der er foreflaaet af Lane*) og omtrent er den samme, som er brugt ved en Drejerbænk af Voigtlcender, der er beskrevet i Prechtls Encyklopædie. Simplere er en simpel eenarmet Vægiskang med en lille Skive i Enden, der har sit Omdrejningspunkt paa en Opstander fra Gestellet, og trykker paa Snoren, som den bringer til at afvige fra den rette Linie; ♦) Jahrbücher tles polytechnisch. Instit. in Wien, IV. p. 570.