Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
412 let at komme i Zittrkng, og tillige vcere faaledes understøttet, at den, naar den bevoeger sig, ikke bringer Spidsen til at afvige fra Omdrejningsaxen. Figuren af Nederdelen af Dokken afhænger af Formen af det Underlag, hvorpaa den hviler, derimod er dens øvrige Figur uafhængig heraf; man har og ladet den variere paa mange Maader. Paa de fleste nyere og bedre Drejerbcenke er Modspidsdokken sædvanligst af Jern, ffjondt dog Reichen- bach paa sin Drejerbænk bruger Træe, hvilket han paasiaaer, at være stivere; jeg stal siden nærme betragte dens Construction. Fig. 688 A, B, C viser Profil, Længde- og Tver- gjennemsnit af en sædvanlig Construction af Modspidsdok ved mindre Drejerbænke. Som Figuren viser, er Spidsen c, der er aldeles haard og meget nøjagtigt afdrejet øg afflebet, indsat i et ligeledes nøjagtigt udboret og udflebet Hul t Hovedet paa Dokken, og kan fastklemmes foroven ped en Skrue d, hvis Spids trykker paa en gjennem Hovedet paa tværs stukket Plade, der er rundt udflebet med samme Radius, fom den. Spidsen har, og for endnu at hindre den fra at gaae tilbage, og for at kunne ffrue den frem, trykker paa Enden i af den Spidsen af en Skrue, der har sin Msttrik ved g faaledes, at saavel Skruens Axe, som Tappens ligge i Spindelens Omdrejningsaxe. En anden Construe- tion, der hyppigt bruges, er den Fig. 689 afbildede. Spidsen gaaer her ligeledes igjennem Hovedet, og paavirkes bag til af en Skrue, hvis Mottrik e ved Bojlen d ere ved f og g befæstede til Hovedet af Dokken. For at kunne fastklemme Tappen, gaaer den, som Fig. D viser bedst, igjennem to nøjagtigt passende Huller i en Bøjle, der foroven har en Skruemottrik, t hvilken gaaer en Skrue, der trykker uden paa Hovedet i en Fordybning s (Fig. 6). Ved større Drejerbænke har Tappen ofte en betydelig Vægt, saa at det er ubeqvemt, at skyde den tilbage med Haanden; man har derfor gjort Spidsen kun af hærdet Staal, og indsat den i et Nor af Jern; paa Enden af dette sidder en Skruemottrik c,, t hvilken gaaer en Skrue d, der bag ved i f er afdrejet faaledes, at den gaaer med en Tap i et Hul ved f; saa at den vel kan dreje sig; men ikke have nogen progressiv Ver vcegelse, hvori den hindres af Pladen g os h; uden for Hullet er Tappen fiirkantet, og paa den er der sat et Haandtag, der kan dreje Skruen. For at hindre Roret fra at dreje sig, er det paa den nederste Kant, affilet fladt, og gaaer der paa et Stykke Staal k, der er indlagt i Hullet; paa denne Maade kan da Skruen fore Noret baade tilfrems og tilbage. Paa meget svære Drejerbænke lader man Dokken være endnu massivere; Modr spidsdokken paa den allerede tidligere omtalte Drejerbænk af Fox sees Fig. 691, Fig. A viser den feet fra Siden, Fig. B ovenfra, Fig. C i et Længdegjennemsnit, Fig. D i et Tvær- gjennemsnit. Det sees da deraf, at den er, saa at sige, en Kasse uden Bund. Foroven er der Udboret et nøjagtigt Hnl, hvori Cylinderen for Spidsen, der har samme Con-