Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

416 Fig. 695. Fig. A viser hele Forlaget seek fra Siden, Fig. B viser det fra den indadr vendee, Fig. C fra den Udadvendte Side ester at det egentlige Underlag er taget bort; Fig. D viser det paa samme Maade seek fra oven; de øvrige Figurer ere Detailler. Gaft felsiykket a, er ligeledes her dækket, har Gjennemsnit, som Fig. B viser, og ender sig udad i en Deel af en Cirkelsiade. Dokken sees forfra i Fig. C og ovenfra Fig. E; den har forneden en Fod e, mod hvilken den hviler paa Gaffelftykket, til hvilket det holdes til med en gjennemgaaende Skrue, hvis Mottrik o har Plads inde i en Bue i Dokken. Denne kan saaledes drejes og fastholdes i hvilken Stilling man vil. Anlægget, der fær; skilt er afbildet Fig. F, kan skydes op i en Fals paa Indersiden af Dokken, og fastklem- mes ved Skruehovedet r paa Enden af Skruen i, der har en Mettrik m paa den anden Side. Anlægget selv har ved n det Profil, som sees gig. A; det ever st e Stykke, dev er af blodt Jern er faststruet, for at kunne, naar det er siidt ujevnt, ombyttes medet nyt. I Jernstykket er tillige to Skruehuller for at kunne, om man vil, paaskrue et Stykke Haardt Træe, eller for at indffrue til et eller andet Brug en Tap, mod hvilken Drejesiaalet kan lægges an. 1159. Mere sammensat er den faste Forsætter, hvis Hensigt er at fore Drejejernet saavel efter Længden af Drejerbænken, som tværs paa den med Skruer saar ledes, at dets Stilling er aldeles bestemt, og at det ikke kan gaae frem eller tilbage paa Grund af ulige Modstand af Arbejdsstykket, eller ulige Tryk, som naar det fortes af Haanden. Al der paa denne Maade naaes sivrre Nøjagtighed i Drejningen, og at man kan dreje Overflader, der ikke overalt ere fnlde; men afbrudte af Fordybninger, sees let- Af den ovenfor omtalte Bestemmelse af den faste Forsætter folger da, at det Stykke af Forsætteren, paa hvilken Jernet er befæstet, maa have en Bane, paa hvilken det kan fores r en nøjagtig ret Linie indad mod Omdrejningsaxen for Spindelen, og en anden Bane, hvorpaa den første kan fores efter længden af Drejerbænken bestandigt parallel med sig selv saaledes, at Iernets Spidse beskriver en ret Linie, naar det er siillesiaaende paa den transversale Bane; men dette har man realiseret paa flere forstjellige Maader. Af de forffjellige fasie Forsættere vil jeg bestride Reichenbachs, der er een af de simpleste, og en franff, der i visse Henseender forekommer mig, at fortjene Fortrinet for alle andre mig bekjendte. Reichenbachs Forsætter er efter Prechtls Encyklopædis afbildet Fig. 696 og den anden Fig. 697. Fig. 696 A viser Reichenbachs Support seet fra Siden, Fig. B det fra Enden, Fig. C er et Længdegjennemsnit, Fig. D et Tværgjennemsnit, Fig. E viser det seet fra oven; de øvrige Figurer ere Detailler, der siden skulle omtales. Forneden Har det omtrent den samme Form, som Gaffelsiykket paa den sædvanlige Forsætter, saar