Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
417 ledes at U er den Deel, med hvilken det befæstes til Vangerne; denne Deel har naturr ligviis en forffjellig Form efter Formen af Drejerbænken, paa hvilken Supporter stal bruges; vi ftulle imidlertid siden omtale den med nogle Ord. For at forstaae Constructior uen af den oberste Deel kan forst bemærkes, at Banerne for begge Bevægelser ere fiirsidige Prismer med trapezoi'dalt Gjennemsnit, og paa disse Baner fores de derpaa glidende Slæder frem ved Skruer, der kunne gaae rundt; men ikke have progressiv Bevægelse. Paa det underste Stykke U, der svarer til Gaffelstykket ved den sædvanlige Forsætter, og færflildt er afbildet Fig. H, er fastffruet et andet lige saa langt og bredt Stykke V, paa hvilket igjen er fastskruet to smaa Taplejer i og n, t hvilke Spindelen m for Skruen der stal fore den ene Slæde, drejer sig, og oven paa disse ligger igjen Prismet b, paa hvilket glider Slæden der fatter om det, saaledes, fom sees Fig. L og v, og til hvilken er fast skruet Mottriken s for Foringsskruen m, der altsaa forer Slæden frem eller tilbage eftersom man drejer dens Hoved f til den ene eller den anden Side. Paa Slæden z er igjen i Retning transversalt af det forste Prismes Retning befæstet et andet Prisma, uden om hvilket fatter en anden Slæde, paa hvilken Drejejernek er fastffruet. Denne Slæde fores frem derved, at der i dens Ende er et Leje for en Skrue saaledes, at den frit kan dreje sig deri uden at gaae ud deraf, medens den derimod faaer en progressiv Bevægelse ved at dreje sig i en fast Msttrik, der er gjort fast til Slæden z saaledes, fom Fig. D viser bedst. Efter saaledes at have vir'st den egentlige Mechanisme i Forsætteren, ville vi noget nærme betragte de enkelte Dele. I Fig.Usees særflilt udtegnet Stykket II i Grund- ris, hvor da sees det lange Indsnit forIernbolten, der stal holde Supporter til Drejer, bænken tillige med Indsnittet længer oppe for Boltens Hoved. Stykket V sees ligeledes særskilt udtegnet i Grundris Fig. I; det holdes til U ved en stærk Skrue, der i Fig. C er betegnet med 1; den fiirkantede Plade paa dens nederste Ende er forsænket i U, o<j Mettrikken, 2 Fig. A, C, D, forbinder U 09 V med hverandre. Paa Grund af denne Skruemottrik er V for en Deel udstemt, som man seer i de ovenfor anforte Figurer, ligesom Formen af Udsnittet selv, sees tydeligt af Grundrisset af V i Fig. I. De bue- fovnu'ge Udsnit paa Bagsiden ere nødvendige for at faae Plads til Skruemøttriken, der tilligemed Skruen 1 undertiden maa flifte Plads øg stilles længer fremad, hvoraf og den doppelte Punktering af Blindpladen for Skruen t Fig. H hidrører. Den næste Bestand- deel er et stærkt Vinkelstykke af Smedejern, der nedenfra er struct fast paa V; dets lange Side er t alle Figurer, hvor det sees, betegnet med a, og Endestykkerne med c og e. Af de tre Skruer til at befæste det med, have de to Mottriker ved Enden af Endestykkerne; den tredie paa Midten af det lange Stykke. Vinkelsiykket tjener -til Basis for det Hele; (53)